Særlige uddannelser skaber mønsterbrydere: "En motorvej for ufaglærtes børn"

Er begge dine forældre ufaglærte, er der stor risiko for, at du selv står uden ungdomsuddannelse, når du er 25 år. Blot seks ud af ti, der er vokset op med ufaglærte forældre, har selv fået en ungdomsuddannelse eller erhvervskompetencegivende uddannelse - til sammenligning er det otte ud af ti blandt øvrige unge.

LÆS OGSÅ: Politiker raser over svindlere: 'De burde i brummen'

I en ny analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for første gang dykket ned i tabellerne hos Danmarks Statistik for at undersøge præcis hvilke uddannelser, der er bedst til at skabe sociale mønsterbrydere:

- Mønsterbryderne får i højere grad chancen gennem erhvervsuddannelserne. Særligt velfærdsuddannelserne er en motorvej for ufaglærtes børn. Både SoSu-uddannelsen og uddannelsen som pædagogisk assistent løfter ekstraordinært mange unge med ufaglærte forældre, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til A4 Nu.

Vigtigt for hele samfundet

Uddannelserne til social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper ligger helt i top over hvilke uddannelser, der har relativt mange elever fra ufaglærte hjem. Derefter kommer den pædagogiske assistentuddannelse, som fører til job i vuggestuer, børnehaver, på fritidshjem eller botilbud.

- De her uddannelser baner vejen for en gruppe mennesker, der traditionelt har det svært i uddannelsessystemet, men det er også en fordel for hele samfundet, fordi vi mangler hænder til flere ældre og børn. Det er simpelthen vigtige uddannelser for os alle sammen, siger Mie Dalskov Pihl.

Uddannelsesforsker på RUC, Steen Baagøe Nielsen, mener en hovedforklaring er, at uddannelserne er kendt for at give adgang til fast arbejde bagefter:

- Arbejdet og det praksisnære betyder meget. Mange af dem, som tager de uddannelser, har ikke de bedste skole-erfaringer, og derfor er det en styrke, at uddannelsen har et klart formål. Man tager ikke uddannelse for uddannelsens egen skyld.

Torben Klitmøller Hollmann er formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA. Han er ikke overrasket over, at eksempelvis SoSu-uddannelserne hitter:

- Det vi har ramt med SoSu-uddannelserne er muligheden for en blød indkøring, hjælp til at læse og stave for dem, der har den udfordring og en god vekselvirkning mellem praktik og skole.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Dét bliver Ellemann-Jensens største udfordringer

Derudover peger han på, at jobbet som social- og sundhedsassistent er en indgang til at gå videre for dem, der vil. Man kan bruge uddannelsen, hvis man vil uddanne sig videre til f.eks. pædagog, sygeplejerske eller ergoterapeut.

- Der åbner sig en hel verden med masser af muligheder – også for dem, der ikke har gået på gymnasium.

Også uddannelsesforsker Steen Baagø Nielsen vurderer, at de mange muligheder for at gå videre, hvis man får lyst senere i livet, er en vigtig del af forklaringen:

- Der har været fokus på, at uddannelserne ikke skulle blive en dead-end, men at der er mulighed for at uddanne sig videre, hvis man bliver tændt på det. Og det virker. Mange sygeplejerstuderende har i dag en SoSu-baggrund.