Forfatter: Ledige i risikogruppen blev værnet for dårligt imod covid-19

SOM FØLGE AF CORONAKRISEN suspenderede Folketinget midlertidigt den aktive beskæftigelsespolitik helt fra 12. marts til og med 26. maj. Bekendtgørelsen, der udmøntede denne suspension, kom 20. marts og blev forlænget et antal gange.

LÆS OGSÅ: Landets laveste corona-arbejdsløshed: Øboere har fundet succesopskriften

Ledige borgere var i den periode ikke forpligtede på at stå til rådighed for aktivering. Det var en foranstaltning, der skulle værne borgere og ansatte imod at blive smittet med coronavirus. Da jobcentrene blandt andet frekventeres af et stort antal kronisk syge borgere, der ville være i stor risiko for at blive smittede og blive meget syge deraf, var suspensionen af beskæftigelsesindsatsen en meget relevant politisk foranstaltning.

IKKE DESTO MINDRE ER DET ikke alle landets jobcentre, som har efterlevet den udmeldte suspension af rådighedsforpligtelsen.

Allerede i marts kom jeg i et indlæg i A4 Nu med enkelteksempler, der tydede på, at nogle jobcentre ikke efterlevede suspensionen.

Efter en aktindsigt hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) kan HK i en nyhedsartikel i juli konkludere, at en række jobcentre har brudt forbuddet mod aktivering i denne periode og opstartet praktikker og løntilskudsjob. 

Aktindsigten dokumenterer, at de kommunale jobcentre landet over i den nævnte periode – med forbehold for ukorrekte registreringer – har etableret mere end 1.000 løntilskudsjob og over 7.500 virksomhedspraktikker. 

HK har ikke fået nogen præcis opgørelse over, hvilke kommuner og jobcentre, der derved brød loven og udsatte borgeres og ansattes helbred for smitterisiko. Men de kan fastslå, at Københavns Kommune er en af de kommuner, der har brudt loven stort. 

Jeg synes, det er dybt forargeligt, at ledelserne på disse jobcentre bevidst har sat den kommunale økonomi over borgere og ansattes helbred. Så meget for at passe på de svageste.

EFTER GENÅBNINGEN af de fleste af landets jobcentre per 27. maj har borgere under beskæftigelsespolitikken dog heller ikke været tilstrækkeligt værnet imod covid-19.

Nu skal alle ledige igen stå til rådighed for arbejdsmarkedet inklusive dem, der er i særlig risiko i forhold til corona.

I bekendtgørelsen, der udmøntede reglerne for genåbningen af jobcentrene i Jylland og på Fyn per 27. maj, var ledige i risikogruppen slet ikke omtalt og beskyttet, skrev NB Beskæftigelse primo juni. Kun i et følgebrev skrev STAR, at der skal udvises et forsigtighedsprincip i forhold til risikogruppen blandt de ledige.

Det er han, fordi kommuner ofte ikke vejleder korrekt og ikke giver en korrekt, individuel vurdering. 

Det får som konsekvens, at nogle kommuner alligevel sanktionerer borgere for ikke at opfylde deres påståede forpligtelser. Således blev over 40 procent af de påklagede sager i 2019 omgjort af Ankestyrelsen, skriver NB Beskæftigelse. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) afviste senere i juni over for NB Beskæftigelse med henvisning til lov om aktiv socialpolitik, at der var noget problem. Jobcentrene skal allerede i forvejen tage hensyn til de lediges helbred, når de henviser til arbejde eller afgiver tilbud, påpegede han.

DET ER I MINE ØJNE meget alvorligt, at regeringen ikke har sikret risikogrupperne langt bedre imod smitterisiko i genåbningen. Coronakrisen er jo ikke overstået, og for de kronisk syge med tunge diagnoser kan smitte med corona betyde alvorlig forværring af helbreddet og i værste fald døden til følge. 

Det kunne en socialdemokratisk regering, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøder har brystet sig af at nedlukke landet for at værne de svageste, godt have gjort et større nummer ud af.

Nu er det igen op til de kommunale jobcentre og den enkelte sagsbehandlers mavefornemmelser, i hvor høj grad risikogrupperne i praksis vil blive værnet imod coronasmitte. 

Her skal borgerne være heldige, hvis de skal opnå retssikkerhed.