Blogger til beskæftigelsesminister: Er det ene menneske da mere værd for regeringen end det andet?
VED ÅRSSKIFTET TIL 2021 var det præcis otte år siden, at tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) af syge så forhadte reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft og indvarslede de voldsomste forringelser af det sociale sikkerhedsnet og retssikkerheden i Danmark i flere årtier.
Titusindvis af alvorligt syge mennesker med varigt nedsat arbejdsevne eller slet ingen ditto har siden 2013 tilbragt mange år i jobcentersystemet med sagsbehandling og ressourceforløb.
LÆS OGSÅ: Kritik af "uambitiøs" aftale om ressourceforløb: - Syge og sårbare havde fortjent større julegave
Mens de ventede på en retfærdig afslutning af deres sag i systemet, har mange mistet modet og håbet og fået psykiske belastninger, for eksempel PTSD. Nogle er afgået ved døden, mens de var på kontanthjælp, i ressourceforløb eller kort efter tilkendt førtidspension. Der var tale om et ikke ubetydeligt antal personer. Det afdækkede A4 Nu og A4 Arbejdsliv i en række artikler i efteråret 2019.
Har Peter Hummelgaard et stenhjerte lige så hårdt som sin statsminister, der som beskæftigelsesminister indførte lovgivningen?
Lisbeth Riisager Henriksen, blogger
Udover den meget uværdige behandling af de mest syge og invalide, som efter den nye reform i årevis forholdes førtidspension og mishandles med meningsløse ressourceforløb, har reformen medført en uligeværdig behandling af arbejdstagere i fleksjob efter den nye ordning. De bliver et stykke ad vejen behandlet som andenrangsmennesker, og det er ikke kønt.
SELVOM MANGE GENNEM ÅRENE har kritiseret både forringelserne af førtidspensions- og fleksjobordningen og er kommet med gentagne opfordringer til lempelser af ordningen, som kunne gøre den mindre uværdig og diskriminerende over for de syge, har ingen af de efterfølgende beskæftigelsesministre siden Mette Frederiksen gjort noget reelt ved problemerne.
Eller det vil sige: Troels Lund Poulsen (V), den tredje beskæftigelsesminister efter Mette Frederiksen, "præciserede" et par sætninger i lovgivningen om ressourceforløb, og beskæftigelsesministeriet italesatte det som en lovændring. Men det ændrede ikke loven, har advokat Mads Krøger Pramming vurderet over for Ugebrevet A4, og det er jo kejserens nye klæder.
LÆS OGSÅ: Ressourceforløb: Stadig barske regler for modregning af syges invalidepension
Peter Hummelgaard (S) har som den fjerde beskæftigelsesminister siden Mette Frederiksen i december 2020 indgået en aftale mellem forligspartierne (Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance) om visse lempelser af ressourceforløbet.
De ældste borgere med under seks år til folkepensionsalderen fritages ifølge aftalen nu for ressourceforløb. Men for de øvrige aldersgrupper er der kun relativt små lempelser, og de er stadig hensat til meget lange ressourceforløb.
PETER HUMMELGAARD HAVDE LOVET, at lovforslaget om denne aftales indhold skulle behandles i Folketinget i januar måned. Nu har han dog udsat behandlingen til anden halvdel af marts måned. Det fremgår ikke, om udsættelsen skyldes coronakrisen, men han fortsætter den politiske uskik i regeringspartier i de senere år med at sylte behandlingen af syge borgere i systemet. År efter år efter år efter år.
Hvorfor er der mere respekt for syge mennesker i sundhedssystemet end i beskæftigelsessystemet? Er det ikke dét, vi almindelige dødelige uden for Folketinget kalder hykleri?
Lisbeth Riisager Henriksen, blogger
Selv så relativt små lempelser af en grundliggende uværdig og helbredsskadelig lovgivning, som holder syge folk i uvished om deres fremtid gennem mange år og belaster dem hårdt dermed, har regeringen ikke haft vilje og mandsmod nok til at få gjort færdig uden yderligere nøl.
De syge skal fortsat vente, selvom mange lider under uvisheden (jf. Psykiatrifondens jobcenterundersøgelse fra 2019, som jeg allerede har refereret i mange debatindlæg, blandt andet en ikke ubetydelig andel af personer, der får selvmordstanker som følge af systemets behandling af dem).
LÆS OGSÅ: Enken Janny tæt på at miste huset efter ulykke: Kommunen snupper syges invalidepension
Hvordan kan Mette Frederiksen og hele fire beskæftigelsesministre efter hende lukke ørerne og hjertet for de syges nødråb og klagesange om uværdig og helbredsskadelig lovgivning og sagsbehandling?
Rører syge menneskers bønner om værdig behandling dem virkelig ikke?
Har Peter Hummelgaard et stenhjerte lige så hårdt som sin statsminister, der som beskæftigelsesminister indførte lovgivningen?
Ministeren kunne dog sagtens nå at forhandle, finde milliarder til og gennemføre en ny lov om tidlig folkepension til "Arne" i efteråret. Og i januar kunne han godt nå at fremkomme med et forslag om, at ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp skal i 37 timers aktivering hver uge for at opnå udbetaling.
Det er svært at se, at den regering, der stadig sylter titusindvis af syge og uarbejdsdygtige mennesker i det kommunale jobcentersystem, er troværdig, når den påstår at ville "folkesundheden". Hvad nytter det, at regeringen redder nogen syge fra covid19-døden, hvis den på den anden side i årevis lader mennesker mishandle i et jobcentersystem, der er kontraindiceret i forhold til deres helbred, og som medvirker til statistikken over døde?
Er det ene menneske da mere værd for regeringen end det andet? Er behandlingen af mennesker med nogle diagnoser da vigtigere end behandlingen af andre?
Hvorfor er der mere respekt for syge mennesker i sundhedssystemet end i beskæftigelsessystemet?
Er det ikke dét, vi almindelige dødelige uden for Folketinget kalder hykleri?
DERFOR APPELLERER JEG, for jeg ved ikke hvilken gang, til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om at komme med meget større lempelser af hele reformen af førtidspension og fleksjob, sådan som jeg tidligere har beskrevet de nødvendige ændringer. Blandt andet hurtigere adgang til førtidspension og fleksjob med en afklaringsgaranti for alle på maks. et år.
Peter Hummelgaard, lad dem ikke vente længere på den hjælp, som du og forligspartierne faktisk har magten til at foranstalte, hvis I blot finder den mindste smule vilje og empati frem såvel som et par milliarder!
Lisbeth Riisager Henriksen, blogger
For vi ved, at tidslængden i jobcentersystemet spiller en helt afgørende rolle for, hvordan borgeren klarer sig. Allerede fra borgeren har tilbragt et halvt år i systemets vold, begynder den nedbrydning af borgerens funktionsevne og trivsel, som Psykiatrifonden beskrev i deres undersøgelse. Derfor kan ressourceforløb på tre og fem år kun blive til nedbrydnings- og afviklingsforløb. De stjæler den sidste potentielle funktions- og arbejdsevne fra folk, der i forvejen er syge eller har varige handicap.
LÆS OGSÅ: Susanne fik næsten ingen løn for sit fleksjob: Dækkede ikke busbillet til og fra arbejde
Peter Hummelgaard, lad dem ikke vente længere på den hjælp, som du og forligspartierne faktisk har magten til at foranstalte, hvis I blot finder den mindste smule vilje og empati frem såvel som et par milliarder!
Du og I har fortsat forfærdeligt mange menneskers liv i jeres hænder. Brug nu de hænder til at gøre det gode, som kun I har magten til at gøre.
Det ville tjene titusindvis af mennesker til gavn og dig til ære, hvis du kunne menneskeliggøre Mette Frederiksens umenneskelige reform.