Beskæftigelsesministeren lovede politisk handling, da han mødtes med repræsentanter fra de mere end 64 organisationer i 'Værdig Reform'-alliancen fredag. Foto: Andreas Bro

Minister lover opgør med forhadte ressourceforløb: 'Vi har fattet, at der er noget galt'

25. jan 2020, 08:39
Partierne bag fleksjob- og førtidspensionsreformen går snart i gang med de længe ventede forhandlinger om at få ændret i reformen. Beskæftigelsesministeren vil kaste sig over ressourceforløb som det første og varsler aftale inden årets udløb.

Den udskældte reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 bliver snart revideret, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S).

- Vi går i gang meget snart. Inden for et par uger starter vi forhandlinger om ændringer i førtidspension- og fleksjobreformen. Vi har fattet, der er noget galt – især med ressourceforløbene. Og de er det første, vi kaster os over.

LÆS OGSÅ: Bjarne fik førtidspension efter årelang kamp: Døde dagen efter

Sådan lød det fra beskæftigelsesministeren fredag, da han var sat i stævne af repræsentanter fra de 64 organisationer, der er en del af 'Værdig Reform'-alliancen til et stormøde i Høje Taastrup. 

Adspurgt, hvornår landets udsatte og syge borgere kunne forvente et resultat, svarede Peter Hummelgaard, at han forventer at have flertal for en aftale om ressourceforløb inden årets udgang.

- Jeg er taknemmelig for, at der endelig bliver indkaldt til forhandlinger om ressourceforløb. Lovgivningen skal være et sikkerhedsnet, der sikrer værdighed og tryghed for danske borgere, men der er huller i nettet, siger Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen.

Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA, er også begejstret for beskæftigelsesministerens udmelding. Hun er glad for, at han vil tage 'Værdig Reform's forslag med til forhandlingerne, men hun er bekymret for tidsperspektivet:

- Vi havde håbet, der ville ligge noget konkret her i februar. Der er menneskeskæbner, der kommer i klemme hver dag, indtil vi får reelle forbedringer af loven, siger hun.

Patienten har ingen arbejdsevne. Der er ikke udsigt til at den kan genvindes. Der er ikke yderligere behandlingsmuligheder
Lægeattest om 46-årig, der er i ressourceforløb på syvende år

Forhandlingerne skulle have startet allerede i næste uge, men er blevet udskudt. I regeringens lovkatalog står der ellers, at man forventer at fremsætte lovforslag, der skulle justere på reformen allerede i februar 2020. Men Peter Hummelgaard har blandt andet brugt tiden på at besøge landets jobcentre.

- Jeg har haft behov for at komme ud og se de mange mennesker i øjnene, der er blevet behandlet dårligt, er kommet i klemme og er endt i et forløb, der har gjort dem mere syge. Vi er i gang med den kritiske gennemgang, og det har har været vigtigt for mig at møde mennesker i virkeligheden, så ikke det hele går op i statistik, siger han.

Ressourceforløb parkerer syge borgere i systemet

'Værdig Reform' kæmper for seks konkrete ændringsforslag til fleksjob- og førtidspensionslovgivningen og består af en lang række fagforbund, interesseorganisationer og sociale foreninger - heriblandt 3F, HK, Dansk Magisterforening, FOA, Bedre Psykiatri, Mødrehjælpen og Scleroseforeningen.

De ressourceforløb, Peter Hummelgaard nu vil gøre noget ved, er en af de mest forhadte dele af reformen fra 2013. De varer op til fem år og har til formål at gøre borgere i stand til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet fremfor at skulle på førtidspension. Men forløbene er blevet kritiseret for at mangle indhold, være uværdige og gøre syge mennesker endnu mere syge, mens de i årevis venter på at få ret til førtidspension eller en fleksjobordning.

A4 Nu har tidligere beskrevet, hvordan reformen i 2013 skærpede kravene til, hvor syg man skulle være, før man kunne gå på førtidspension.

LÆS OGSÅ: Flere dør kort efter de har fået førtidspension: "Syge udsættes for uværdig behandling"

Det resulterede i en stor stigning af antallet af borgere, der døde kort tid efter, de fik tilkendt pensionen. Siden reformen trådte i kraft 1. januar 2013, er cirka 2.000 gået bort inden for et halvt år efter afgørelsen.

Minister blev konfronteret med skrækhistorier

På stormødet, der blev afholdt hos Danske Handicaporganisationer, fik Peter Hummelgaard også vidnesbyrd fra mennesker, der er udsat for reformens konsekvenser. En af dem var en 46-årig ufaglært lagerarbejder fra Albertslund.

I 2008 kom han ud for en arbejdsulykke på det lager, hvor han arbejdede, indtil han blev fyret på grund af sin langtidssygemelding. Ulykken har efterladt ham med en ødelagt ryg og stærke smerter, som han tager medicin for hver dag. Tilstanden er permanent, idet det ville være for farligt at forsøge at operere ham. Alligevel er han blevet sendt på gentagne ressourceforløb, lige siden de blev indført med reformen.

Lagerarbejderen har ellers haft lægernes ord for, at han ikke kan arbejde, i mere end et år.

 "Patienten har ingen arbejdsevne. Der er ikke udsigt til at den kan genvindes. Der er ikke yderligere behandlingsmuligheder", står der i lægeattesterne.

Men trods lægernes ord har han ikke fået tilkendt førtidspension. Og kan han ikke få en forklaring fra kommunen, så han ved ikke, hvad årsagen er. Den tidligere lagerarbejder har ikke lyst til at få sit navn i avisen, da han frygter, det vil skade hans sag hos kommunen.

Hans spørgsmål til beskæftigelsesministeren var kort: - Hvad skal jeg gøre?

- Jeg kan ikke forklare det. Jeg kan ikke forklare, hvorfor du har skullet være i ressourceforløb i så mange år, når lægerne siger, du ikke kan arbejde. Men det, du siger, bekræfter mig i, at vi bliver nødt til at gøre noget ved ressourceforløbene, svarede Peter Hummelgaard.

Også en 48-årig laborant stod frem med sin historie. En nedslidningsskade har givet hende kroniske smerter i hele kroppen, og hendes arbejdsevne er "væsentligt og varigt nedsat", men både laboranten og hendes arbejdsplads så gerne, hun fortsatte i et fastholdelsesfleksjob - det måtte hun bare ikke.

- Roskilde Kommune bad mig sige mit job op og blive arbejdsløs. Jeg tænkte, at logikken nok skulle sejre - de ville jo ikke bede nogle sige deres job op. Men jeg tog fejl, fortalte hun.

Jeg lover et vulkanudbrud af reaktioner fra de mere end 60 organisationer, hvis I ikke leverer ændringer af den reform
Mona Striib, forbundsformand i FOA

Det fik Peter Hummelgaard til at love, han ville tage en 'håndfast' snak med kommunerne om deres behandling af borgerne. 

Ønsker øvre grænse for forløb

En af de lovændringer, som de 64 organisationer i 'Værdig Reform' foreslår, er netop møntet på den slags historier. Forslaget går ud på, at borgeren skal have krav på at kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller derunder.

Et andet af forslagene går på, at ressourceforløb maksimalt må vare fem år. Har kommunen ikke afklaret borgeren inden da, skal man have retskrav til selv at vælge mellem revalidering, fleksjob, yderligere ressourceforløb eller førtidspension.

Hvis beskæftigelsesministeren gennemførte forslagene, kunne lagerarbejderen med nul procents arbejdsevne være gået på førtidspension for to år siden. I stedet sidder han stadig fast i ressourceforløbene.

- Jeg synes, det er svært at stå og love. Men jeg vil gerne sige, at ja, det kommer til at blive drøftet I forhandlingerne. Men jeg ved ikke, om vi kan blive enige om reglerne og økonomien, lød det fra Peter Hummelgaard.

Både Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening og FOAs formand Mona Striib roser Peter Hummelgaard for endelig at ville gøre noget ved ressourseforløb. Men han må ikke stoppe der - det haster også at ændre på andre områder i reformen.

- Det er hovedrystende dumt, hvis I ikke også kigger på fleksjob, sagde Mona Striib til ministeren på mødet.

- Vi er utålmodige, og vi ser også meget gerne en aftale om at rette op på fleksjob-området i 2020, sagde Camilla Gregersen.

- Jeg kan ikke love, at det bliver bedre i morgen. Jeg kan ikke love, at alle jeres anbefalinger bliver til lov. Men det jeg til gengæld KAN love, er, at jeg lytter, svarede Peter Hummelgaard.

Beskæftigelsesministeren er under pres, for 'Værdig Reform' er en meget bred alliance blandt både faglige, sociale og politiske aktører, lød en slet skjult trussel fra FOA-formanden Mona Striib.

- Jeg lover et vulkanudbrud af reaktioner fra de mere end 60 organisationer, hvis I ikke leverer ændringer af den reform.

Hønge: Jeg sætter ild til mig selv i raseri over, at det går så langsomt

Peter Hummelgaard fremhæver, at man allerede tilbage i oktober sidste år afsatte over 60 millioner kroner til at forbedre indholdet i ressourceforløbene.

- Kommunerne kan søge flere penge til at lave meningsfuldt indhold. Det kommer ikke til at løse alle problemer, men borgere vil opleve, at deres forløb er skruet bedre sammen, siger han. 

Ligeledes afskaffede man dokumentationskravet for fastholdelsesfleksjob for seniorer i december. 

Men det er ikke noget, der imponerer SFs beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

- Tænk at en forligskreds kan gå gravid så mange måneder, og så føde sådan et lille udsultet barn. Det er museskridt i slowmotion, siger han.

Han påpeger, at der har været planer om at revidere reformen i flere år, senest før valget, men at det gang på gang er blevet udskudt:

- Politik er ikke et ludospil, hvor man bliver slået tilbage til start, fordi der er valg. Hver gang, jeg møder beskæftigelsesministeren, ruller jeg rundt på gulvet og sætter ild til mig selv i rent raseri over, at der ikke sker noget, siger Karsten Hønge (SF).

Karsten Hønge vil i modsætning til Peter Hummelgaard gerne garantere, at han vil arbejde for, at alle 'Værdig Reform'-alliancens krav bliver til lov - og så alligevel:

- Jeg synes, jeres seks forslag rammer plet. Jeg kan dog ikke love, at jeg vil hæve ydelserne, for jeg kan ikke på stående fod pege på, hvor pengene skal komme fra, siger han.

Her er organisationernes seks krav til en værdig reform

1) Er arbejdsevnen nedsat til syv timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav. 

2) Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare borgeren inden for fem år, skal borgeren have et retskrav til at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. 

3) Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.

4) Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes - herunder skal kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår afskaffes. 

5) Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne. 

6) Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, skal fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet.