DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikation

I ET DEBATINDLÆG her på A4 skriver SMVdanmark, at et argument for at lave en omkalfatring af ungdomsuddannelserne ved at indføre HPX er, at det er nemmere at kommunikere. Vi skal ikke designe uddannelser efter, at de skal være smarte og lette at kommunikere. Men i stedet sikre uddannelser, der tilbyder eleverne høj faglighed og stærke faglige og sociale fællesskaber.

Derfor er det også med rette, at Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Danske Skoleelever har været skeptiske overfor HPX, og at Danske Skoleelever har kaldt det uigennemtænkt.

I indlægget fra SMVdanmark bliver der argumenteret for, at man skal forholde sig til ”forskningen på området”. Ja tak - men i DA har vi endnu ikke set forskning, der skulle understøtte formodningen om en stor elevtilstrømning til HPX.

LÆS OGSÅ: Tesfaye arbejder videre på HPX: “Vi skal i den retning - det kommer i 2024” 

Derudover er intentionen med HPX, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, men det er der intet, der tyder på, kommer til at ske ved at skabe endnu et nyt uddannelsestilbud som alternativ til de nuværende tilbud om STX, HHX, HTX, HF, EUD eller EUX. Tværtimod. Erfaringerne fra indførslen af EUX viste desværre, at eleverne ikke kom fra gymnasiet, men i høj grad var elever, der ellers ville have valgt en traditionel erhvervsuddannelse.

De norske ungdomsuddannelser kan ikke bruges som reference

SMVdanmark argumenterer også for, at vi skal kigge mod Norge, men glemmer at fortælle, at deres erhvervsuddannelser ikke er vekseluddannelser som i Danmark. I Norge består erhvervsuddannelserne ofte af et toårigt skoleforløb efterfulgt af to år i praktik.

Skal vi følge den ”den norske model”, skal vi derfor også afskaffe vekseluddannelsessystemet. Det ville være en stor fejl. De danske erhvervsuddannelsers tætte tilknytning til arbejdsmarkedet er både en garant for gode fremtidsmuligheder for eleverne, men også at virksomhederne modtager lærlinge og færdiguddannede elever med de rette kompetencer.

LÆS OGSÅ: SMVdanmark ønsker HPX efter norsk model - Dansk Erhverv tror ikke, det har nogen gang på jorden

Det er rigtigt, at det er lykkedes nordmændene at få omtrent halvdelen af en ungdomsårgang til at starte på en erhvervsuddannelse. Men godt en fjerdedel af dem skifter undervejs til en studieforberedende ungdomsuddannelse, og samtidig er der ligesom i Danmark et meget højt frafald på erhvervsuddannelserne. Det har den norske model ikke løst.

Viden er vigtigt, men skal bruges rigtigt

I debatten, om hvordan vores uddannelsessystem skal se ud, er det helt centralt, at vi bruger tilgængelig viden til at træffe velovervejede beslutninger. Det gælder både viden fra Danmark og fra andre lande – men den skal bruges korrekt.

Det er ingen tydelig evidens for, at flere vil vælge en erhvervsuddannelse, hvis man indfører HPX.

Til gengæld ved vi, at eleverne efterspørger mere praksisfaglighed, vejledning og brobygning, hvis flere unge skal vælge de faglærte uddannelser til. Vi ved, at arbejdsgiverorganisationerne efterspørger højere kvalitet i erhvervsuddannelserne, så de kan få flere dygtige lærlinge og elever. Det vi ikke ved er, at de to ting skulle ske, fordi vi tilføjer endnu en ungdomsuddannelse til valgkortet. Det er der intet, der tyder på.

LÆS OGSÅ: Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessyn

I stedet for at belære elever om, hvad der er den rigtige løsning, skal vi blive bedre til at sikre, at de har et godt grundlag for at vælge den rette ungdomsuddannelse for dem. Det gør man ikke ved i et snuptag at finde på noget nyt, der lyder smart, hvis indholdet og målgruppen ikke er gennemtænkt. I så fald bliver eleverne bare forsøgskaniner på en ny ungdomsuddannelse, som vi som samfund prøver af. Det kan vi ikke byde dem.