Tæt på verden: Zimbabwe kupper international mineindustri

8. apr 2011
EU og de vestlige lande protesterer over, at Zimbabwe også har kuppet diamantindustrien og nu kan oversvømme markedet med uslebne diamanter.

Zimbabwes præsident Robert Mugabe har givet udenlandske mineejere et ultimatum. Sælg 51 procent af jeres miner inden 25. september til lokale investorer, eller også ... mulige køberne er udvalgte regeringsenheder og medarbejdere. Ingen aner, hvor pengene skal komme fra.

Indgrebet overfor de udenlandske mineejere er første forsøg på at håndhæve en lov fra 2008, der kræver at den Zimbabwes befolkning overtager kontrollen med landets enorme ressourcer. ”Vi tager vort land tilbage,” sagde præsidenten.

Minesektoren er den første, siden kommer andre til, annoncerede præsident den anden dag ved en begravelse af partifolk. Minefirmaerne har indtil 9. maj at komme op med en plan. Samtidig har Zimbabwe brudt sanktioner imod salg af diamanter.

Hævn overfor vestlige lande

Multinationale giganter som Anglo American og Rio Tinto skal zimbabweres. Firmaer med aktiver på under en halv million dollars er undtaget. Og så er kinesiske mineselskaber ikke med i kapagnen for at overtage minedriften i Zimbabwe.

Robert Mugabe har tidligere truet med at straffe firmaer fra vestlige lande, der har indført sanktioner imod Zimbabwe som følge af landets hårrejsens overgreb på menneskerettigheder.

I øvrigt har Mugabe udskrevet valg senere på året og er i færd med at placere sin modstander og premierminister, Morgan Tsvangirai, som en ven af de fremmede. Tsvangirai ønsker blot at beskatte firmaerne for ikke at skræmme dem væk.

Kaotisk land

Zimbabwe har været i totalt økonomisk kaos i årevis og har tilført ordet hyperinflation helt uventede dimensioner. Aldrig har noget landet har så hysterisk en inflation, at den procentvise stigning har så mange nuller, at de dårligt kan tælles.

Nyheden om kravet imod minesektoren fik aktiepriserne på mineselskaber til at rutsje nedad. Undtaget for nye stramme krav om nationalisering er kinesiske mineselskaber. Det menes, at årsagen er, at kinesiske vicepremierminister Wang Qishan i februar frarådede det internationale samfund at håndhæve sanktioner imod Zimbabwe og lånte landet 700 millioner dollars.

[pagebreak]Stigende produktion at metaller

Internationale firmaer har meget betydelige investeringer i Zimbabwes ressourcer. Landets er verdens næststørste producent af platin og krom. I 2010 fordobledes produktionen af metaller til 1,4 milliarder dollars, et beløb stort nok til at få analytikere til at spekulere i, om landets økonomi kan rejse sig fra ruinerne. Produktion af kul steg 60 procent.

Den kinesiske diamantmine Anjin Zimbabwe i Marange-området har på mindre end et år nået en produktion af en million karat og forsøger nu at trænge ind på det internationale marked som godkendt leverandør af de værdifulde sten. Indtil videre er verdens diamantråd, World Diamond Council, imod.

Ballade i diamantkredse

Et internationalt kontrovers hersker omkring de fem diamantminer i Marange, hvoraf to er kinesiske. Menneskeretsgrupper ønsker et forbud mod internationalt salg, fordi de anklager Mugabes sikkerhedsstyrker for drab på 30.000 illegale diamantgravere under et diamant-rush i 2006.

Den såkaldte Kimberley Process, der regulerer diamantmarkederne, kræver at alle deltagere er enige, hvis en ny leverandør skal godkendes. Nu har formanden, Mathieu Yamba fra DR Congo, egenhændigt godkendt Marange-diamanter til salg.

EU protesterer vildt af frygt for, at Zimbabwe kaster en mængde uslebne diamanter på markedet lynhurtigt. Formanden for Kimberleys nægter at ændre holdning, indtil der har været et formelt møde. Zimbabwe støtter en fælles afrikansk indsats og kurs, og har i al stilhed lagt politisk pres på Yamba.

Det normalt velorienterede webmedie AllAfrika skriver onsdag, at det er lykkedes den afrikanske diamantsammenslutning at knuse visse landes forsøg på at blokere for Zimbabwes salg af Maranga-diamanter globalt og dermed bekæmpet de vestlige landes sanktioner.


Tæt på verden

To af landets mest erfarne u-landsjournalister, Anne Hyll-Müller og Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.