Sammenlagt er 41 medarbejdere og beboere på plejehjemmet smittet med corona. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere ansatte smittet på plejehjem

19. jun, 11:16

Antallet af coronasmittede medarbejdere på plejehjemmet Vendelbocentret i Hjørring Kommune er fredag steget med syv til i alt 29 personer.

Det skriver Nordjyske.

Der er 12 beboere, der er smittet med coronavirus.

Sammenlagt er 41 medarbejdere og beboere på plejehjemmet således smittet med virusset.

- Vi har ikke konstateret smittede på andre af vores plejecentre, men har nu 29 smittede medarbejdere på Vendelbocentret, siger Leif Serup, direktør for Sundheds-, ældre- og handicapforvaltningen i Hjørring Kommune, til Nordjyske.

Han oplyser, at cirka halvdelen af de hjemsendte medarbejdere har symptomer på coronavirus.

/ritzau/