Wyclef Jean: Her er Haitis næste præsident

17. feb 2011
Rapstjernen Wyclef Jean er ikke i tvivl: Haitis næste præsident bliver den populære folkemusiker Michel Martelly. De to musikere sad side om side, da Wyclef Jean erklærede sin kærlighed og støtte til Sweet Micky, som han kaldes i folkemunde. Micky, du er den største, lød det fra Wyclef Jean, der i efteråret selv måtte opgive at stille op til præsidentvalget, der har været præget af uroligheder og valgsnyd. Nu udlever Wyclef Jean, der bor i USA, præsidentdrømmen gennem Michel Martelly.

Den tidligere Fugees-sanger Wyclef Jean er selv født på Haiti.