Caroline Wozniacki med blomster og gaver efter nederlaget til Ons Jabeur. Far - Piotr Wozniacki - smiler, mens det er tydeligt at datteren er rørt. Foto: Scanpix

Wozniackis karriere er slut: Taber til tuneser

24. jan, 05:26
Caroline Wozniacki taber i tre sæt i tredje runde af Australian Open til tuneseren Ons Jabeur.

Caroline Wozniackis tenniskarriere er slut efter et nederlag i tre sæt til Ons Jabeur i tredje runde af Australian Open.

Tuneseren Jabeur, der er nummer 78 på verdensranglisten, vandt 7-5, 3-6, 7-5 i kampen, der sluttede tidligt fredag morgen dansk tid.

LÆS OGSÅ: Skat tjekker færre virksomheder, men finder mere snyd: Lugter langt væk af massiv svindel

Den 29-årige dansker havde inden grand slam-turneringen i Melbourne bebudet, at det ville blive hendes sidste i karrieren.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Umiddelbart efter at Wozniacki havde slået bolden ud af banen i den kampafgørende duel, rejste tilskuerne sig og hyldede danskeren med klapsalver, mens en rørt Wozniacki tørrede tårer væk fra sit ansigt.

Tårerne løber hos Wozniacki, da den sidste bold, der satte punktum for en gloværdig karriere i tennis var slået. 

- Der er så mange følelser lige nu. Jeg er ked af, jeg tabte og ikke havde flere kampe. Jeg gav alt og gjorde mit bedste. Jeg viste hjerte. Det er alt, man kan gøre. Det var en fantastisk hyldest. Det var sejt, og jeg var meget rørt. Det var meget specielt. Jeg ville selvfølgelig gerne vinde i dag. Sådan skulle det ikke være. Jeg gjorde mit bedste og kunne ikke bede om mere, sagde Wozniacki mens tårerne pressede sig på i et interview med Eurosport.

LÆS OGSÅ: Så meget tjener Brøndby-bossen

Kampen var lang og hår, for hverken Wozniacki eller modstanderen Ons Jabeur ville give sig.

– Jeg synes, det kun var passende, at den sidste kamp blev en tresætter. En opslider. Og at jeg sluttede min karriere med en forhåndsfejl. Det er ting, jeg har arbejdet på i hele min karriere, og det var vel meningen, at det skulle slutte sådan, siger Caroline Wozniacki i sit interview på banens midte.

Danskeren fik en perfekt start i første sæt ved at vinde de tre første partier, men derefter fik Janeur gang i sin forhånd og hendes serv blev også bedre.

LÆS OGSÅ: Parken er presset: Nu vil de udvide

Den 25-årige tuneser fik udlignet til 3-3, og endte med at vinde første sæt.

/ritzau/