Wozniacki nummer 13 i verden

27. okt 2008
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki rykker efter søndagens finale i Luxembourg tre pladser frem på verdensranglisten.

Det 18-årige tennistalent ligger nu nummer 13 på verdensranglisten, hvilket er hendes bedste placering nogensinde.

Wozniacki rykkede tre pladser op mandag, efter hun søndag deltog i finalen i Fortis Championships i Luxembourg, som hun dog tabte knebent til den olympiske mester, russeren Elena Dementieva, i tre sæt.

En anden russer, Jelena Jankovic, indtager førstepladsen på ranglisten. Jankovic, der i år to gange har slået Caroline Wozniacki, har vundet fire WTA-turneringer i år og deltaget i en Grand Slam-finale.

Den danske tennisspiller har vundet tre singletitler og en doubletitel og begyndte året som nummer 68. Hun har dermed leveret en meget flot sæson, som tegner lys for fremtidens drøm om at blive nummer ét i verden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks