Wozniacki i WTAsemifinale

1. aug 2008
Caroline Wozniacki spillede sig fredag eftermiddag videre til semifinalen ved WTAturnering i Stockholm.

På en time og 17 minutter udspillede Danmarks bedste tennisspiller, Caroline Wozniacki, sig videre til semifinalen ved Nordic Light Open. Længere tog det ikke at sende spanske Anabel Medina Garrigues hjem fra Stockholm med cifrene 6-1, 6-3.

Tredjeseedede Caroline Wozniacki spillede sig fredag eftermiddag frem til semifinalen i WTA-turneringen Nordic Light Open i Stockholm, da hun i kvartfinalen slog Anabel Medina Garrigues med 6-1 og 6-3 på en time og 17 minutter.

26-årige Garrigues, som er placeret som nummer 30 på kvindernes verdensrangliste, blev brudt første gang til 1-3 i første sæt, og da Wozniacki ligeledes brød tidligt i andet sæt var kampen reelt afgjort.

I semifinalen møder hun turneringens topseedede spiller, Agnieszka Radwanska fra Polen, der pt er nummer 10 i verden. 16 pladser bedre end sin danske modstander.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks