Weber spinder guld på legendarisk kuglegrill

28. jan 2014, 16:00
Firmaet bag Webergriller er et af de mest lønsomme i Danmark.

Du finder sjældent en have uden en Weber-grill. Faktisk er 70 procent af alle de griller, der langes over disken i Danmark fra Weber Grill, skriver business.dk.

Den populære grill har gjort Weber Stephen Nordic - firmaet bag Weber Grill - til et af de allermest lønsomme i Danmark.

Webers kuglegrill kom til Danmark i 80'erne, men først ti år senere blev den populær blandt danskerne. Den kendte kapel- og grillmester Jan Glæsel havde nemlig sin Weber-grill med i TV-showet "Hit med tandbørsten", og derefter eksploderede salget.

I dag er der 140 mennesker ansat i Weber-koncernen. Og det er ikke længere bare selve grillen, der er populær. Firmaet producerer nemlig også masser af grill-tilbehør, som danskerne er vilde med.

Kilde: business.dk