Den 1. juli skal alle ét-årige børn i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i en vuggestue. I mindst 25 timer om ugen skal børnene have særlig undervisning om danske højtider, traditioner, normer og værdier.  

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der er på omkring 18.000 kroner per barn om året. 

Fra flere fagforbund lyder der imidlertid skarp kritik af de nye regler, som er en del af den politiske aftale mod parallelsamfund, som den afgående regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i 2018.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

Formanden for BUPL Elisa Rimpler mener, at tvungen vuggestue er med til at skabe mistillid hos familier i de udsatte boligområder.

- Vi vil hellere udføre forebyggende arbejde, hvor pædagoger kommer på besøg hjemme i familierne og af den vej får børnene i vuggestue. De allerfleste forældre vil nemlig gerne have deres børn i vuggestue, men med denne model risikerer vi, at forældrene har paraderne oppe og starter ud med at have mistillid til pædagogerne siger Elisa Rimpler.

Da den politiske aftale faldt på plads, vurderede Børne- og Socialministeriet, at cirka 600 ekstra børn fra udsatte boligområder årligt ville blive indskrevet i det nye, obligatoriske dagtilbud. Efter to år var forventningen, at cirka 1.000 børn vil være indskrevet i enten ét- eller to-års-alderen. 

Forleden viste en rundringning foretaget af Ritzau, at 92 børn i Københavns Kommune aktuelt er omfattet af de nye regler. I Odense er der 91 børn, i Aarhus 13 og i Horsens syv børn. Mange af børnene bor i Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup. Flere kommuner sender sundhedsplejersker på besøg i udsatte boligområder i håb om, at de kan overbevise forældre med indvandrerbaggrund om, at deres børn skal i institution. 

BUPL-formand Elisa Rimpler mener, at det relativt beskedne antal børn er udtryk for, at der er tale om symbol-lovgivning.

- Det er udtryk for, at der er nogen, der leger den stærke mand på Christiansborg, siger hun. 

Også i fagforbundet FOA, der organiserer pædagogmedhjælperne, er der kritik af tvungen vuggestue og truslen om at få fjernet børnechecken.

- Ingen børn bliver bedre integreret af, at forældrenes økonomi bliver endnu hårdere presset, end den måske allerede er, fordi kommunerne tager børnechecken fra dem. Tværtimod øger det risikoen for stigmatisering af disse familier, siger Mogens Bech Madsen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA. 

Det er hans indtryk, at indvandrerfamilier generelt er glade for de danske pasningstilbud.

- Men nogle venter med at sende børnene i dagtilbud, fordi de gerne vil sikre, at børnene lærer familiens oprindelige sprog først. Andre er fuldkommen ligesom danske forældre bekymrede for, om børnene får omsorg nok og efterspørger flere forældresamtaler. Det virker helt forkert at straffe familierne økonomisk af den årsag, siger Mogens Bech Madsen. 

Ifølge de nye regler bliver den tvungne vuggestue gratis, men overholder forældrene ikke kravet om, at børnene skal være i institution i 25 timer fordelt på ugens fem dage, skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen. Det bliver op til ledelsen i institutionerne at indberette, hvis børnene udebliver. Derudover skal pædagogerne sørge for, at de små deltager i obligatorisk undervisning om danske traditioner og normer. 

Der er ifølge BUPL-formanden flere 'mislyde' i det nye lovgrundlag:

- Pædagogerne bliver kontrollanter, og de vil skulle tage sig af en gruppe af børnene ud fra et specielt pædagogisk koncept, fordi lovgivningen indeholder kravet om særlig undervisning. Det oplagte ville være, at pædagogerne som alle andre steder står for at tilrettelægge, hvad børnene skal lære, siger Elisa Bergmann.

Den nye lovgivning rummer også skærpet straf til ledere, som ikke overholder de nye regler, herunder pligten til at underrette kommunen, hvis et barn mistrives. Underretter lederne ikke, kan de fremover idømmes op til et års fængsel mod fire måneder i dag.

Pædagogformand Elisa Rimpler afviser, at der er grund til at kritisere pædagoger og lederes hidtidige vilje til at underrette:

- Det er en måde at sparke til dem, der står ude i marken og har det daglige ansvar. Det hører også med til historien, at der er pædagoger, som underretter gang på gang uden at høre noget fra kommunen eller mærker, at der sket handling, siger Elisa Rimpler.