BeFunky-collage
Offentligt ansatte er mere værd. 3000 kroner, for at være specifik. Det er budskabet i en ny OK21-kampagne. Foto: Alle offentligt ansatte er 3000 kroner mere værd

'Vores pædagoger er 3000 mere værd': OK21-kampagne sætter beløb på løndiskussionen

9. feb 2021, 06:00
Det er meget simpelt. Offentlig ansatte bør få 3000 kroner mere i lønposen hver måned. Det er de værd. Sådan lyder budskabet i en ny kampagne under OK21, der kræver højere betaling til offentligt ansatte.

Er offentligt ansatte 3000 kroner mere værd. Ja, siger de selv i en ny OK21-kampagne, hvor lønspørgsmålet for offentligt ansatte endnu engang er til debat.

Op til OK21 er det spørgsmål voldsomt presserende. Det mener Jan Hoby, der er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger og er en af personerne bag kampagnen 'Alle offentligt ansatte er 3000 kroner mere værd'.

- Grundlæggende handler det om, at vi har et ønske om at få stoppet den ulige lønudvikling. Vi er nået dertil, at vi ikke kan fortsætte den udvikling, for der er allerede mangel på hænder bredt set. Vender vi ikke udviklingen, så kommer den offentlige sektor ikke til at kunne løse sine kerneopgaver, siger han.

LÆS OGSÅ: Kampagner skal rykke dagsordenen under OK21: 'Problemet er, at vi har set det før – om og om igen'

Men det handler ikke bare om lønstigninger. Det handler om kroner og ører, slår han fast. Der er nemlig et problem ved procentstigninger, som, ifølge ham, favoriserer de højtlønnede, mens man med kronestigninger favoriserer alle.

Det er nødvendigt med diskussionen, selvom den ikke er ny, mener Jan Hoby, der er forfærdet over, at man stadig sidder i en situation, hvor der skal diskuteres rimelighed i lønstigninger til en gruppe, der 'står i front, når lokummet brænder'.

Det er jo en måde at kommunikere på, som vi ser igen og igen
Johannes Andersen, lektor ved Institut for statskundskab og ekspert i politisk kommunikation

- Det er det vanvittige ved fagbevægelsen. Vi kan stå skulder ved skulder og lave skåltaler, men når det kommer til stykket, så stikker selv folk på mit niveau sutten ind. Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg tænke, at det giver mening. Hvorfor fanden skal det være de højtlønnede, der stiger, siger han.

Løn, løn og atter løn

Selvom det er meget få kræfter, der driver kampagnen, så håber og forventer Jan Hoby, at kampagnen vil påvirke debatten og sætte gang i snakken.

Overenskomstforhandlinger handler nemlig, med hans ord, om 'løn, løn, og atter løn'.

- Jeg ved, at det her presser folk længere oppe i systemet, fordi det er utidigt. Og det er også meningen. Folk på mit niveau skal diskutere det, og vi skal presse på og larme, siger han.

Selvom coronakrisen har besværliggjort det at føre kampagne, så mener Jan Hoby selv, at de har fat i noget. Det handler om at engagere folk og gøre dem til aktive parter i kampagnen.

- Det er et forsøg på at lave noget, som engagerer folk ude på arbejdspladserne. Vi er jo bare glade amatører, og vi lever af hinandens kreative idéer. Men vi ved godt, hvad der skal til, og vi kan jo se, at tilslutningen er god, så noget rigtigt må vi have ramt, siger han.

Følelser og empati

Nogle af virkemidler, kampagnen bruger, er billeder af børn og pædagoger, der holder papirer med tekster som 'Vores pædagoger er 3000 kroner mere værd' og 'Vi er 3000 kroner mere værd'. Jan Hoby lægger ikke skjul på, at det skal appellere til empatien og forargelsen.

Det er klassiske tricks, som han uden at tøve vil gøre brug af, forklarer han. Årsagen er simpel: Det virker.

- Man er jo nødt til at spille på alle følelsesmæssige parametre. Vi må appellere til forargelsen og empatien også. Det er alle virkemidler tilsammen, der gør det, siger Jan Hoby.

Artikel fortsætter efter billedet..

Han og de andre bag kampagnen lægger strategier for deres kommunikation og målretter det efter, hvad medlemmerne efterspørger. Nogle gange rammer de rent, andre gange ved siden af, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Akademikernes formand: 'Uenighed om løn kan føre til konflikt'

Gejsten og viljen til kamp er dog konstant.

- Vi er drevet af, at der kun kommer en forandring, når man råber op og stiller sig frem. Det er det, der virker, hvilket man også kan se med klimakampen. Hver for sig er vi ikke en skid, men sammen er vi, siger Jan Hoby.

Ifølge Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for statskundskab og ekspert i politisk kommunikation, giver det god mening at samle sig om en sag og bruge det aktivt i kommunikationen.

- Det er jo en måde at kommunikere på, som vi ser igen og igen. Det kan potentielt virke rigtig godt, fordi man står samlet i flok, men udførelsen er altafgørende for, om det vil slå igennem, siger han.

Hvor godt det lykkes for kampagnen, det kan du blive klogere på her.