Det var ved Retten i Næstved, at læreren blev dømt Foto: Claus Bech Andersen/Ritzau Scanpix

Voldtægts-lærer skrev læserbrev om tillid

5. dec 2019
En lærer ønskede mere tillid til lærerne. Det skrev han i et læserbrev. I samme periode voldtog han en 13-årig elev.

I efteråret 2018 skrev den lærer, der netop er blevet dømt for voldtægt af en elev, et læserbrev til Politikens Skoleliv, hvor han efterspurgte mere tillid til lærerne. Det skriver Ekstra Bladet.

”Jeg er sammen med børnene på min skole virkelig mange timer om ugen, og derfor tillader jeg mig at påstå, at jeg har et indgående kendskab til skolens liv og børnenes hverdag”, skriver Bjørn Christensen blandt andet i sit læserbrev.

LÆS OGSÅ: Brutalt drab i København - Politiet efterlyser mistænkt

Læreren blev i mandags dømt til seks år i fængsel efter gentagende gange at have voldtaget en elev. Han var ansat på elevens skole fra februar 2017 til oktober 2018. Han har altså voldtaget eleven i samme periode, som han skrev et læserbrev om tillid.

 'Jeg håber, at min leder fortsat vil vise mig den tillid, jeg oplever i dag, for sådan trives jeg med min klasse. Alle er selvfølgelig velkomne i mit klasseværelse, men lad mig passe min lærergerning med at danne og uddanne mine elever, og lad mig trives i folkeskolen,' slutter han sit debatindlæg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

LÆS OGSÅ: Borgmester i voldsomme beskyldninger - Venne­tjenester med stor-entreprenør

Ud over fængselsstraffen skal han betale 201.000 kroner til den 13-årige pige samt 8000 og 10.000 kroner til to andre forurettede.