Vinguide: Vin til sommervarmen

1. jul 2010
John Iversen har vin på menuen, der dufter af solbær og blomster. Ugens bedste er på tilbud til 79 kr. flasken.

For et par år siden besøgte jeg vinhuset Feudi di San Gregorio syd for Napoli i Syditalien. En fantastisk vingård tegnet af den japanske arkitekt Hikaru Mori. I vinkælderen er der rindende vand, og dæmpet musik som giver en helt speciel stemning. Vinene fra Feudi di San Gregorio opnår år efter år to eller tre glas, når de hvert år er til bedømmelse i den italienske vinbibel Gambero Rosso.

Ofte er vinene meget dyre, men i denne uge er der mulighed for at smage en rigtig flot rosevin fra vinhuset til en tilbudspris på 79 kroner flasken. Prøv den endelig.

Og kommer man til det sydlige Italien, så bør man besøge vinhuset, hvor der også er indrettet en utrolig lækker restaurant.

Ugens bedste vin

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ros’Aura Dei Feudi di San Gregorio, Rose, Campanien, Italien, 2009. 96 kroner flasken. På tilbud til 79 kroner flasken. Cappa Vin. Nærmeste forhandler: 8633 6260. www.cappa.dk

Lavet på den traditionelle syditalienske drue Aglianico. Her er noget helt specielt. En rosévin fra et af de mest spændende vinhuse i Syditalien. Køb endelig rigeligt. Sommeren er over os, og frisk rosé er et rigtig godt bud på en god start på en lun sommeraften.

 

Ugens bedste køb

Aigle Noir, Remhoogte Estate Wine, Stellenbosch, Sydafrika, 2006. 79,95 kroner flasken. Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipsonwine.com

Aigle Noir er vingårdens 3. vin, og den er lavet på en blanding af Bordeaux druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. Og så er der tilsat Shiraz og den sydafrikanske nationaldrue Pinotage, som giver vinen det sidste touch af Sydafrika. Det er den berømte franske ønolog Michel Rolland, der er konsulent og partner i vinfirmaet bag vinen. En lækker vin til en god pris.

 

Prosecco, Cavit, Vino Spumante, Veneto, Italien. 69,95 kroner flasken. På tilbud i denne uge til 49,95 kroner flasken. I alle SuperBest butikkerne. Nærmeste forhandler: 3613 0077. www.gobivin.dk

Et koldt glas halvtør Prosecco er en forfriskende aperitif, men den er også lækker til masser af forskellige forretter. Her er fine bobler til en forførende pris.


Jester, Cabernet Sauvignon, McLaren Vale, Austalien, 2008. 149 kroner flasken. Vinens Verden. Nærmeste forhandler: 6543 4449. www.wine.dk

Glimrende australsk vin med fin integreret fad. Fin duft af solbær i næsen. Lang eftersmag. Fantastisk vin til BBQ grill.

Loan, Semillon, Hvidvin, Barossa Valley, Australien, 2006. 99 kroner flasken. A Vinstouw. Nærmeste forhandler: 9712 1416. www.a-vinstouw.dk

Endnu en australsk vin. En frisk sag med blomster og eksotiske frugter. Lige i den dyre ende.

John Iversen

John Iversen har i flere år anmeldt vin i dagbladet Information og på Nyhedsavisen.

Han er medforfatter til bogen "Kom godt i gang med vin" fra 2006.

Han er en superkok, vild med italiensk mad og har sans for det gode i livet.

Han er tidligere politiker, har siddet i EU-Parlamentet og er i dag assisterende pressechef hos Socialdemokraterne.John Iversen er 55 år, gift, far til tre og bor i København.