Vinguide: Den rette hvidvin til asparges

3. jun 2010
John Iversen:Ugens bedste køb er på tilbud og den perfekte ledsager til de friske asparges, som skal spises nu.

Det er to meget forskellige hvidvine, der i denne uge topper smagningen. Den bedste hvidvin er lavet af en af verdens dygtigste vinhuse i det nordlige Rhone lige syd for Lyon. Her Laver Guigal vinhuset både rasende dyre rødvine, men også  masser af prismæssigt meget rimelige vine. Via samarbejdet med Philipson Wine har man udviklet en helt speciel blanding, som kaldes Cuvee Philipson. Der er både hvide og røde vine i denne serie, og de er alle præget af høj kvalitet og rimelige priser. Ugens bedste vin er lavet på hvidvinsdruen Viognier. En vin med masser af blomsterduft, mineralsk og med fin balance. En nydelse.

Ugens anden hvidvinsvinder er fra New Zealand, og lavet på Sauvignon Blanc druen. Den perfekte ledsager til de friske asparges, som skal spises nu, og i de kommende uger mens sæsonen er der. Hyldeblomster, stikkelsbær og grønt græs i næsen. En herlig vin.

Ugens bedste vin

Philipson, Guigal, Hvidvin, Cotes du Rhone, Frankrig, 2009. 69,95 kroner flasken. Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipsonwine.com

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Florale aromaer, frisk smør og lang lækker eftersmag.

Ugens bedste købb

 

Stony Creek, Sauvignon Blanc, Marlborugh, New Zealand, 2010. 59,95 kroner flasken. På tilbud som månedens vin til to flasker for 90 kroner. I alle Skjold Burne butikkerne. Nærmeste forhandler: 4345 1422. www.skjold-burne.dk

Hyldeblomst aromaer, stikkelsbær og grønt græs. Friskhed i næsen. Skarp vin uden kanter.

Rocky Gully, Frankland River, Western Australia, Australien, 2008. 99 kroner flasken. Vinens Verden. Nærmeste forhandler: 6614 4448. www.wine.dk

Ægte australsk rødvin. Kraftig og med masser af sort peber. Lækker vin. Lidt for dyr.

Nederburg Foundation, Cabernet Sauvignon, Paarl, Sydafrika. 2009. 54,95 kroner flasken. Kiwi og Spar supermarkederne. Nærmeste forhandler: 8641 9600. www.amka.dk

Lavet på Cabernet Sauvignon.  Solbær og varme strømmer op fra glasset. Sørg for at holde den kølig ellers bliver den for syltetøjsagtig.

 

Nugan, Winemakers Goldlabel, Shiraz, Australien, 2007. 99,95 kroner flasken. På tilbud i denne uge til 69,95 kroner flasken. I alle SuperBest butikkerne. Nærmeste forhandler: 3613 0077. www.gobivin.dk

En  bombe af lakrids og krydderier. Meget af alting. Ok til tilbudsprisen.