Vinglas kan være død eller liv for din vin

6. nov 2009
John Iversen: Glasset kan være forskellen på liv eller død for din vin!

Der findes vinkendere, som aldrig kunne finde på at gå til et selskab uden at medbringe deres eget glas. Sådan har jeg det dog ikke. Men alligevel bliver jeg ofte skuffet, hvis en vært serverer en relativ god vin i et helt forkert glas.

For glasset kan være forskellen på liv eller død for din vin! Jeg har hørt historier om verdensklasse-vine serveret i tandkrus. Men jeg har også mange gange fået masser af nuancer frem i en billig vin ved at servere den i et godt vinglas.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men er det ikke forfærdeligt dyrt? Det er det faktisk ikke. Man kan få masser af fine glas til 50 -60 kroner stykket.

Og hvad skal man så gå efter? Vælg store tynde og klare glas uden slibninger. Tænk på to vigtige ting:

Man skal kunne se vinens farve.
Man skal kunne slynge vinen rundt uden at den forlader glasset

God fornøjelse!


Denne uges vintilbud:

ViZorr0, tempranillo, Castilla y Leon, 2008, Spanien. Barrique Vin. 59 kroner flasken. På tilbud til 50 kroner flasken. Nærmeste forhandler: 33244111. www.barrique.dk

En moderne spansk vin baseret på den spanske national drue tempranillo. Kirsebær og mørke bær i øvrigt strømmer op fra glasset.

Viu Manent, Reserve, cabernet sauvignon, 2003, Chile. 49,95 kroner flasken. Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipsonwine.dk

Sødme og modne solbær i duften.

Chateau de Vascombe, syrah, grenache, Rhone, 2007, Frankrig.59 kroner flasken. Vinens Verden. Nærmeste forhandler: 6614 4448. www.wine.dk

Brombær og mørk frugt i den diskrete duft.

Ruffino Torgaio, sangiovese og merlot, Toscana, Italien. 59,95 kroner flasken. På tilbud til tre flasker for 110 kroner. I alle Super Best butikkerne. Nærmeste forhandler: 3613 0078

En spændende blanding af Toscana druen sangiovese og merlot. Merlot druen er med til at gøre vinen rund og mere blød. Og mindre italiensk.

Ugens allerbedste køb:

Elsa Bianchi, syrah, 2008, Argentina. På tilbud: tre flasker til 100 kroner. H.J. Hansen og Magasin. Nærmeste forhandler:6312 8200

Lækker syrah baseret rødvin. Masser af frugt, peber og krydderier. Ikke overdreven træ. Et godt eksempel på vin fra den nye verden til en fantastisk pris. Brug de sparede penge på et godt glas!

 

John Iversen

John Iversen har i flere år anmeldt vin i dagbladet Information og på Nyhedsavisen.

Han er medforfatter til bogen ’Kom godt i gang med vin’ fra 2006.

Han er en superkok, vild med italiensk mad og har sans for det gode i livet.

Han er tidligere politiker, har siddet i EU-Parlamentet og er i dag assisterende pressechef hos Socialdemokraterne.

John Iversen er 55 år, gift, far til tre og bor i København.