Vinduesgigant fyrer 69 medarbejdere

3. jun 2013, 10:02
Vinduesproducenten Velux siger farvel til 69 medarbejder, hvoraf de fleste er ansat i Danmark.

Den danske vinduesgigant Velux med hovedsæde i Hørsholm fyrer 69 medarbejdere. Det skriver Lokalavisen.dk.

”Det er trist at måtte sige farvel til gode og dygtige medarbejdere, men vi må desværre konstatere, at vores aktivitets- og salgsniveau er faldende, og vi forventer ikke, at det ændrer sig på kort sigt,” siger Jørgen Tang-Jensen, adm. direktør i Velux Gruppen.

Hovedparten af fyringerne finder sted i Danmark, hvor virksomheden har 2600 ansatte. På verdensplan har koncernen 10.000 medarbejdere.

Kilde: Lokalavisen.dk