Villy Søvndal er medlem af regionsrådet i Region Syddanmark (SF).

Det danske sundhedsvæsen er under et dramatisk pres i disse år. Vi bliver stadig flere ældre, fordi vi heldigvis lever længere. Derfor bliver der også flere mennesker, der lever med kroniske sygdomme, som fortsat skal behandles i sundhedsvæsenet. Der er en voldsom stigning i søgningen til psykiatrien. Det gælder voksenpsykiatrien men ikke mindst er stigningen blandt unge til psykiatrien – specielt unge piger bekymrende og voldsom.

Regeringens mantra i debatten er:” Der er kommet flere penge til sundhed også de seneste år.” Det er sandt. Dog er det endnu mere sandt, at pengene stort set er blevet spist op af stigende medicinpriser i form af ofte meget dyr og ny medicin, der jo heldigvis hjælper patienterne. Resultatet er altså, at økonomien slet ikke er fulgt med stigningen i opgaver: Derfor det dramatiske pres.

Hvis nogen er i tvivl kan man gå ind og læse de mange rapporter fra arbejdstilsynet om et arbejdspres, der ikke levner tid til spisepauser eller toiletbesøg på de travle vagter og om medarbejdere, der ofte oplever, at de ikke når at give patienterne den omsorg og pleje, som de gerne ville give dem. Travlheden betyder også, at patientsikkerheden udfordres.

Hvis man stadig er i tvivl kan man lytte til de medarbejdere, der siger deres job op, fordi de ikke længere vil tage ansvaret for de forhold, manglen på tid efterlader på de forskellige afdelinger. Det er ofte dygtige engagerede medarbejdere med et langt arbejdsliv på sygehusene.

Hvis nogen stadig er i tvivl kan man sammenholde rapporter og udsagn fra medarbejdere med de erfaringer man selv eller ens nærmeste har haft ved kontakt til vores sundhedsvæsen. ”De løber godt nok stærkt” er måske det hyppigste udsagn, jeg møder, når jeg taler med mennesker, der har haft berøring med vore sygehuse enten som patienter eller pårørende.

Regeringen og DF har haft regeringsansvaret 14 ud af de seneste 18 år. Dermed har de selvsagt også hovedansvaret for et sundhedsvæsen der er presset helt i bund. Deres svar har været at kaste det hele op i luften med den såkaldte sundhedsreform. Hovedindholdet er at fjerne af det folkevalgte led i sundhedssektoren og lægge styringen af fremtidens sundhedsvæsen i et nyt statsligt organ ved navn Sundhed Danmark. Her skal embedsmænd sammen med en ikke folkevalgt bestyrelse tage de afgørende beslutninger. Det er en voldsom centralisering af beslutninger og økonomi. Det ændrer lokale sundhedsfællesskaber uden kompetence og uden økonomi ingenting på.

Der er efter min opfattelse brug for noget helt andet for at rette op på et sundhedsvæsen under voldsomt pres i stedet for udemokratiske og langvarige strukturomlægninger:

· Det er brug for et markant økonomisk løft til vores sundhedsvæsen hvor udgifterne tager højde for det stigende antal ældre, det stigende antal kronikere, stigningen i medicinudgifterne, stigningen i søgningen til psykiatrien samt stigningerne i befolkningens forventninger til sundhedssystemet.

· Der er brug for en uddannelsesplan, der sikrer uddannelse af den tilstrækkelige arbejdskraft både hvad angår læger, sygeplejersker, SOSUèr og andet personale.

· Der er brug for at arbejdsforholdene bliver så attraktive, at mennesker dels søger uddannelserne, dels at flere vælger fuld tid og endelig at færre med uddannelse og erfaring forlader sundhedssektoren.

· Der er brug for en økonomi, der giver plads til hurtig implementering af ny teknologi og telemedicinske løsninger på sundhedsområdet til gavn for patienterne

Hvis vi virkelig skal rykke sundhedsdagsordenen er der desuden brug for at alle de 3 politiske niveauer i Danmark sætter sig sammen med faglige organisationer på området samt sundhedsorganisationerne for at udforme et ambitiøst nationalt forebyggelsesprogram for at gøre noget ved de store folkesygdomme: Følgerne af rygning, følgerne af overvægt, følgerne af alkoholmisbrug samt den mentale usundhed. Og så er der først og fremmest brug for modige politikere, der tør tage de nødvendige beslutninger:

Om cigaretpriser, der afholder de unge fra at starte med at ryge. Om differentierede afgifter på sunde og usunde fødevarer samt sund og nærende mad til vore børn i institutioner og skoler. Om bedre behandling og afvænning af alkoholmisbrug. Om at fjerne det pres om præstationer, der får unge til at knække og gennemførelse af en ”Ro –på” reform.

Så ville kloge politiske kommentatorer se tilbage på et paradigmeskift i dansk politik efter valget i 2019, der sikrede befolkningen et sundhedsvæsen, der levede op til befolkningens berettigede forventninger om hvad et så rigt samfund som vores kan tilbyde af behandling og forebyggelse. De ville efterfølgende begejstret gøre opmærksom på, at det var godt nok kloge politikere, der turde tage så fremsynede beslutninger. Om nogle år ville de konstatere, at kurverne på rygning, på overvægt, på alkoholmisbrug og på mental sundhed nu var knækkede med store gevinster både i forhold til livskvalitet men også økonomisk for Danmark

Og så ville de se tilbage på den afledningsmanøvre regeringen og DF havde forsøgt ved sundhedsreformen og notere sig at det var godt for demokratiet, at det i vælgernes øjne vigtigste velfærdsområde stadig var under demokratisk kontrol.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til nyhedsdesk@a4medier.dk.

Villy Søvndal: Sundhedsvæsnet er presset i bund - og det er regeringens ansvar

Få adgang til

Vil du læse hele artiklen?

89 krpr. måned

89 kr
pr. måned