KV 13: Vilhelmsen skruer ned for valgforventninger

19. nov 2013, 12:02
SFs formand, Annette Vilhelmsen, erkender, at SF nok får færre kommunale stemmer end for fire år siden.

Formand Annette Vilhelmsen (SF) står ved sit ansvar i forhold til de dårlige meningsmålinger, og hun er klar over, at kommunalvalget næppe bliver nogen stor fest for SF.

Det skriver Ekstra Bladet.

”Det er klart. Det er mig, som er formand for SF, og en stor del af ansvaret er selvfølgelig også mit. Vi har gjort os klart, at det fantastiske valg, vi fik i 2009, kommer vi ikke til at gentage denne gang,” siger hun til TV2 News.

SF står til kun at få halvt så mange stemmer som i 2009.

I en Voxmetermåling for Ritzau 9. november fik SF 7,6 procent af stemmerne, mod 14,5 procent ved kommunalvalget for fire år siden.

Kilde: Ekstra Bladet