Jens Werner tager kritikken med ro. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

"Vild Med Dans"-dommer får hård kritik: Han skal ud!

1. dec 2019
Det faldt ikke i god jord hos alle, da Jens Werner udfordrede Coco O i finalen ved årets "Vild mad dans".

"Vild Med Dans"-dommeren Jens Werner kom i unåde hos Ekstra Bladets læsere ved fredag aftens afgørelse i årets udgave af "Vild med dans".

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne afslører stor nyhed

Læserne røg til tasterne, da Jens Werner under showet udfordrede sangerinden Coco O efter hun havde danset cha cha cha med sin partner Morten Kjeldgaard.

Jens Werner lovede Coco O lige så mange point, som hun kunne sige gode ting om sig selv, skriver Ekstra Bladet.

Coco O kvitterede med at remse op:

- Flotte ben, brune øjne, naturligt hår - og noget med dansen? - jeg har strakte fødder, gode hofter, rigtig meget rytme, jeg kan shake min booty, jeg føler musikken, mine arme er latin-agtige.

Jens Werner grinede, klappede og gav sangerinden karakteren ti.

Det fik Ekstra Bladets live-blog til at gløde med kommentarer som "Jens Werners selvglæde er vanskelig at se og høre på. Der er behov for en udskiftning i næste sæson" og "Jens Werner er ulidelig at høre på. Hvorfor er der ingen, der stopper ham?".

Ifølge Ekstra Bladet tog Jens Werner kritikken med ro:

- Jeg har det sådan lidt, at hvis vi alle sammen, som er med i denne her fantastiske rejse, ikke kan genopfinde os selv og finde ud af at gøre tingene på en lidt anden måde, så er jeg lidt bange for, at seerne falder lidt fra, og så eksisterer "Vild med dans"-programmerne måske ikke, sagde han til avisen.

Jens Werner fik ikke kun stryg af Ekstra Bladets læsere. Andre påpegede, at den 55-årige danseekspert og tidligere verdenmester er underholdende som dommer, og at de ikke vil undvære ham i dommerpanelet.

LÆS OGSÅ: Dansk sangerinde ramt af frygtelig sygdom: Aflyser alt