Store Bededag ligger altid på den fjerde fredag efter påske og giver derfor de fleste danskere en forlænget weekend. Det er en tradition, at man spiser varme hveder aftenen før denne store konfirmationsdag. Men hvorfor gør vi egentlig det? Og hvorfor holder vi i det hele taget Store Bededag?

Jobannonce
Stærk kommunikatør med politisk tæft til DMJX
Stærk kommunikatør med politisk tæft til DMJX
Frist 07-04-2019

Hvis man har været forbi en bager eller et supermarked inden for den sidste uge, kan man ikke undgå at lægge mærke til et hav af hveder. Mange vælger at spise varme hveder dagen før Store Bededag, og traditionen stammer helt tilbage fra 1686.

Her indførte Kong Christian den 5. en årlig arbejdsfri bede- og bodsdag, hvor alle små bede- og bodsdage var samlet i én dag.

Fordi Store Bededag blev en arbejdsfri dag, kunne bagerne ikke bage brød om fredagen. Derfor fandt de på at bage hveder, der så kunne gemmes og spises dagen efter på helligdagen. Med tiden er det dog ændret til, at vi spiser dem aftenen før.

I starten var hvidt brød stadig dyrt, og derfor gjaldt traditionen kun for de velstillede. I 1700-tallet blev hveden dog mere almindelig, og traditionen begyndte at inddrage hele befolkningen.

Store Bededag består                                                                                 

Godt 100 år efter indførelsen af Store Bededag blev den seneste reform af danske helligdage gennemført i 1770. Med den såkaldte Helligdagsreform afskaffede man flere helligdage. Disse inkluderer blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Helligtrekongersdag, Sankt Hansdag, Kyndelmissedag og Allehelgensdag.

Disse dage skulle ikke bruges på at holde fri, men på at arbejde.

Der er ikke gennemført en Helligdagsreform i Danmark siden 1770, men i 2012 forsøgte den daværende SRSF-regering at afskaffe to helligdage, hvoraf den ene skulle være Store Bededag. Formålet med at afskaffe helligdagene var den samme som i 1770: Danskerne skulle arbejde mere og dermed være mere gavnlige for samfundet.

Der var dog ikke politisk flertal for forslaget, og den danske folkekirke rettede også kritik af forslaget, da Store Bededag er en stor konfirmationsdag.

I dag har flere mindre dagligvareforretninger åbent på helligdage, og danskerne er derfor ikke nødsaget til at planlægge deres indkøb i ugen op til.

Kilde: Oplysninger indsamlet af Avisen.dk

Denne artikel er tidligere publiceret på avisen.dk