Politiet efterlyser vidner, efter en 69-årig kvæstet kvinde søndag aften blev fundet i et fodgængerfelt i Holbæk. Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Vidner efterlyses: Kvæstet kvinde fundet

13. jan, 15:29
En 69-årig kvinde blev søndag aften fundet kvæstet et i fodgængerfelt i den sjællandske by Holbæk.

En kvindelig cyklist gjorde et opsigtvækkende fund, da hun søndag aften opdagede en 69-årig liggende hjælpeløs kvinde i et fodgængerfelt midt på Munkholmvej i Holbæk på Sjælland. Den ældre kvinde blev kort efter bragt til sygehuset for at blive behandlet for sine indre kvæstelser, skriver bt.dk

LÆS OGSÅ: Efter borgerstorm - Kommune dropper udskældt læge

Kvinden lå med en hundesnor i hånden, da hendes hund var løbet hjem til bopælen, som lå i nærheden af Munkholmvej. Og en pårørende til den ældre kvinde kontaktede søndag aften det lokale politi for at gøre dem opmærksom på sagen.

- Hun blev bragt på skadestuen, men årsagerne til kvindens tilskadekomst kunne ikke umiddelbart klarlægges, idet kvinden ikke selv var i stand til at afgive forklaring om sine skader, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten ifølge bt.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Politiet arbejder ud fra en teori om, at kvinden enten har været offer for et færdselsuheld eller et overfald. Da hun blev fundet, havde hun både indre kvæstelser og tydelige skader i ansigtet. Derfor opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi eventuelle vidner, der kan bidrage med flere oplysninger om sagen, til at kontakte dem.    

LÆS OGSÅ: Brian fik særlig besked i kantinen - Jeg troede ikke på ham