Skattely skal bekæmpes, og det skal gøres ved mere samarbejde om skat i EU. Dét mener to ud af tre danskere ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Mens 66 procent af danskerne i målingen mener, at skattesnyd og skattely skal bekæmpes med styrket EU-samarbejde, svarer ni procent, at løsningen er mindre samarbejde på tværs af grænser. De øvrige foretrækker et samarbejde på hidtidige nivaeu, andre løsninger, eller også er de uafklarede.

Et muligt værktøj til at bekæmpe skattely kunne være, at alle EU-lande indfører en fælles bund for selskabsskatten. På den måde kan virksomheder ikke spekulere i at drive forretning i de lande, hvor skatten er lav. Peter Westermann, kandidat til Europa-Parlamentsvalget, ser gerne en fælles europæisk løsning:

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Vi mister omkring fem milliarder kroner om året ved, at der er virksomheder, der er i skattely. Det er groteskt, når både vores velfærd og klima skriger på hjælp. En fælles bund for selskabskatter i EU er et fremragende værktøj til at bekæmpe problemet, mener Peter Westermann.

Der skal være enstemmighed blandt EU-landene. Tror du, at skattely-lande som Luxembourg og Irland, vil være med til det?

- Der er generelt stor begejtring i de andre EU-lande for at lave en fælles selskabsskattebund. Og så må man lægge pres på de lande, der ikke vil være med, blandt andet ved at tage ydelser fra dem.

Dine politiske modstandere mener, at virksomheder ikke ser på, hvor der er lavest skat, men at det er helt andre faktorer, der er afgørende for, hvor de driver virksomhed fra, såsom infrastruktur og hvor man kan få de bedste medarbejdere.

- Det argument har jeg hørt før, men så synes jeg, at det er påfaldende, at blandt andet tech-giganterne lægger sig i de lande, hvor der er meget lav skat.

Sådan samarbejder vi i dag

- I dag har EU-landene ikke et direkte samarbejde om skat, men landene udregner for eksempel momsen på samme måde. Med hensyn til afgifterne må landene heller ikke favorisere egne varer. Tidligere var det sådan, at Danmark havde en høj afgift på vin, mens det, vi selv producerede såsom akvavit og øl, havde en lav beskatning. Den går ikke længere efter det indre markeds gennemførelse, forklarer professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitets Center for Europæisk Politik.

De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, Pernille Wiess,  vil ikke kæmpe for en fælles skattebund i EU-landene.

- Jeg deler bekymringerne om skattely, men jeg vil ikke være med til at kæmpe for en fælles selskabsskattebund. Skat er et nationalt anliggende, og det skal EU ikke blande sig i. Men jeg vil gerne være med til at skabe mere gennemsigtighed på området. Vi vil gerne lave en fælles skattebase mellem landene, så vi kan blive opmærksomme på, hvilke type virksomheder der snyder. Når vi har et fælles datagrundlag, kan det være, vi skal kigge på, om vi skal udstikke nogle retningslinjer. 

Er en fælles selskabsskattebund mulig?

- En fælles selskabsskattebund skal vedtages ved enstemmighed. Det kan man forestille sig, at lande som Irland, der har en meget lav selskabskat, ikke vil være interesseret i. Desuden er der den risiko, at virksomheder vil lægge sig lige uden for EU, siger Peter Nedergaard, der er professor fra Københavns Universitets center for Europæisk politik.

Thomas Tørsløv der er økonom og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i skatteunddragelse og skattely mener, at en fælles selskabsskattebund er et vigtig værktøj mod skattely, men man skal også være opmærksom på andre faktorer også:

- Et land som Luxembourg, som vi betragter som et skattely, har faktisk allerede en høj selskabsskat. Men fordi virksomhederne får et højt fradrag i landet, skal de kun betale skat af en lille procentdel. Det vil sige, at landene ikke kun skal blive enige om en fælles bundskat, men de skal også blive enige om, hvor stort et fradrag virksomhederne skal have.

En fælles skattebase løser vel ikke problemet?

- Men det gør en fælles bund for selskabsskatter heller ikke. Virksomheder kigger ikke kun på, hvor de skal betale lidt i skat. De kigger på, hvor de kan få de bedste medarbejdere, og hvor infrastrukturen er god. Fælles skatteregler vil ødelægge den sunde konkurrence, vi har i det indre marked i dag.

Vi er blevet mere EU-positive

- Vi er generelt blevet mere positivt stemt over for EU. Det skyldes blandt andet Brexit. Vi har set, hvor svært det er at trække sig ud af fællesskabet. Ligesom det har tydeliggjort, hvor mange fordele, der reelt er i at være en del af EU, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Københavns Universitets Center for Europæisk Politik

Men også andre faktorer spiller ind:

- Når der er globale kriser, som eksempelvis klimakrisen, integrationskrisen og de kriser, der opstår, når der er fri bevægelighed over grænserne, så har vi et større behov for en overnation, forklarer professoren.