20170927-201042-A-1920x1078we
'De har travlt. Flere pakker, flere biler og høje forventninger fra kunderne. Så chauffører og bude må køre flere timer for at kunne følge med'. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Op til en pakkejul: Otte ud af ti forventer, at chauffører og bude har ordnede vilkår

17. dec 2020, 18:00
Ifølge en ny undersøgelse er der ikke meget tillid til en række populære logistikvirksomheder, når det kommer til ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de ansatte chauffører og bude. Det kan der være en god grund til, mener 3F, der advarer mod billige fragtløsninger.

Logistikvirksomhederne har travlt i disse tider. Meget travlt.

Juletiden er over os. De omfattende corona-restriktioner har gjort det udbredt at bestille julegaverne online. Det øger presset på de chauffører og bude, der skal bringe pakkerne frem.

Men det er langt fra alle logistikvirksomheder, vi forbrugere stoler lige meget på, når det kommer til at behandle bude ordentligt og sikre dem fair løn- og arbejdsvilkår.

Det viser en ny undersøgelse gennemført af Analysehuset Electica.

Her fremgår det, at otte ud af ti af de adspurgte forventer, at chauffører og bude i de virksomheder, der leverer pakker, er ansat under ordnede løn- og arbejdsvilkår.

Men én ting er forventning. Noget andet er virkeligheden. Det forklarer Kim René Busch, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F.

- Jeg glæder mig over, at folk har den her forventning. Man skal huske, at man ikke altid skal gå efter den billigste pris, når man vælger selskab. Der er som regel en grund til, at det kan bringes næsten gratis, siger han.

Han finder det naturligt, at vi forfalder til at vælge den billigste og hurtigste forsendelsesløsning. Men den lavere pris er mange gange ensbetydende med, at forholdene ikke er helt efter bogen.

- Det er et meget broget marked. Nogle logistikvirksomheder har egne biler og chauffører, mens andre har vognmænd til at køre for sig. Der er det svært for os at holde styr på forholdene, siger han.

Stort jule- og coronapres

Ifølge Kim René Busch er det kun de virksomheder, der har tegnet overenskomst, man kan have en forventning til, fordi de honorerer deres medarbejdere inden for rimelige rammer. Men det er 'knapt så lyserødt' i de virksomheder, der ikke har overenskomst, forklarer han.

Netop de virksomheder er der grund til at være skeptiske omkring, fordi chauffører og bude her kan blive udsat for et stort pres - særligt i disse corona- og juletider.

Hvis folk vidste, at de kunne være med til at sikre ordentlige forhold for bare 3 kroner, så tror jeg, de var mere villige til det
Kim René Busch, forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F

- De har travlt. Flere pakker, flere biler og høje forventninger fra kunderne. Så chauffører og bude må køre flere timer for at kunne følge med, men det er kun virksomhederne med overenskomst, hvor man kan regne med, at chauffører og bude blive honoreret for det ekstra pres, siger han.

Ifølge undersøgelsen fra Electica er der stor forskel på vores syn på logistikvirksomhederne og deres indsats for at behandle deres ansatte ordentligt.

Mens PostNord ligger i toppen med tillid fra 72 procent af de adspurgte - efterfulgt af GLS med 55 procent, så rammer Fedex bunden med kun 16 procent i hælene på UPS med 22 procent. Imellem ligger DHL med 33 procent, DAO med 29 procent og Bring med 26 procent.

Det er svært for kunderne at gennemskue, hvilke virksomheder, der har de gode vilkår, mener Kim René Busch.

- GLS har for eksempel overenskomst på deres distributionscentre, men når pakkerne skal ud til kunderne, så begynder det at halte, fordi den del ikke altid er i orden. De har udliciteret distributionsdelen og trækker derfor fremmede virksomheder ind til at køre dele eller hele distributionen, siger han og fortsætter:

- Det omvendte er tilfældet for PostNord, der et langt stykke hen ad vejen har deres egne biler. Det betyder ordentlige vilkår.

Det er vand på møllen hos postkoncernen, der stadig sidder solidt på markedet, mener Jesper Claus Larsen fra Electica, der står bag undersøgelsen.

- Det må lune hos PostNord. Omvendt ville jeg nok rynke brynene lidt og tænke over, hvad vi kunne gøre bedre, hvis jeg sad hos en af de andre virksomheder, siger han.

Bare 3 kroner

I undersøgelsen er de adspurgte også blevet til deres velvilje i forhold til at betale mere for at få pakker bragt fra netbutikkerne og frem til hjemmet eller til de såkaldte pakkeshops. 

Her svarer hver anden, at de er villige til at betale én procent mere for varen, hvis chaufføren eller budets løn- og arbejdsvilkår på den måde vil være sikret ordentlige rammer.

Hvorfor det ikke er flere af os, der er villige til det, mener Kim René Busch at have en forklaring på. Det handler om perspektiver.

- Det er fordi, man ikke har et beløb at forholde sig til. Hvis folk vidste, at de kunne være med til at sikre ordentlige forhold for bare 3 kroner, så tror jeg, de var mere villige til det.

I 3F har man tidligere lavet undersøgelser, der viser, at det er 'forsvindende få penge', der skal til for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er i dét lys, han bruger tre kroner som eksempel, da det ikke vil afskrække folk fra at vælge en given logistikvirksomhed til det næste online-køb.

I undersøgelsen har man også spurgt deltagerne ind til ansvaret. Her svarer mere end halvdelen, at de ikke mener, kunden har et ansvar, men at det altså alene er logistikvirksomheden, der bærer ansvaret. Hvad tænker du om det?

- Jeg mener, at det er forkert. Det er et fælles ansvar. Hvis jeg som borger bliver ved med at søge efter den laveste pris, så er det klart, at jeg er med til at presse priserne - og dermed også chaufførerne og budene i sidste ende, siger Kim René Busch.

Sådan er markedet undersøgt

Til grund for undersøgelsens resultater ligger 1.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 19 år eller derover.

Undersøgelsen er gennemført i perioden den 9. oktober til og med den 18. oktober 2020.

Den maksimale statistiske usikkerhed er på totalen +/- 3,1 procent.

Kilde: Danskernes holdning til ordnede forhold, undersøgelse af Analysehuset Electica, november 2020