Forfatter: Der er brug for mere lys på de politiske magthavere

2. feb, 19:50
Der er brug for løfter om mere lys ind over vores politiske magthavere og vores myndigheder, hvis vi skal kunne betragte dem som demokratisk legitime. Kyndelmisse er en passende anledning til at fremføre det behov.

MØRKE. TEOLOGISK OG EKSISTENTIELT gives der ikke liv, hvor der kun er mørke. I den bibelske skabelsesberetning var det første, Gud skabte, lys. Lys er liv, og uden lys er der ikke liv.

Derfor bruger Bibelen også lysmetaforer om, hvem Gud Fader og Jesus Kristus er, ligesom lyset er forudsætningen for en anden metafor om Gud: ”Sandheden”.

LÆS OGSÅ: Forfatter: Kommune har kun politianmeldt whistleblower, fordi hun er kritisk

I Bibelens lære er Guds modstander ”Mørkets Fyrste”, og ”mørket” er alt det, der står uden for bekendelse til Kristus. At blive kastet ud i mørket, er i Bibelens teologi det værste, et menneske kan blive udsat for overhovedet.

Også i almindelig eksistentiel forstand er lyset et fundamentalt grundstof for vore liv. Uden lys giver livet ikke mening, og derfor er fysisk såvel som åndelig eller eksistentiel blindhed og mørke et stort tab af det, som grundlæggende skaber livets fundament eller mulighed. Mangel på lys karakteriserer således for eksempel depression. Og det er tungt og svært at leve og at orientere sig i mørke uden at komme galt af sted. Man kan bogstaveligt talt komme i livsfare af det, når man ikke kan se dét, der er foran én. Også i overført forstand kan det gå galt, hvis man bygger sit liv på en løgn og lader sig lede af mørke.

OGSÅ DEMOKRATISK ER DET EN FORUDSÆTNING, at der er oplysning, offentlighed og transparens omkring, hvad der foregår i regeringen, Folketinget, staten, regionerne, kommunerne og de mange konkrete myndigheder. Det er forudsætningen for at opretholde et demokrati og en retsstat. Når ministre og deres embedsmænd bruger mørkelygten, så har offentligheden ikke mulighed for at kontrollere magthavernes begrundelser for den førte politik eller ageren, og om de har legitimitet.

”Mørkelygten” er et udtryk, som stammer fra Udenrigsministeriets interne jargon, og som P1 Orienterings daværende rets- og socialpolitiske fagmedarbejder Jesper Tynell bragte til offentlighedens kendskab med bogen af samme navn fra 2014. Det handler om at belyse en sag over for Folketinget, pressen og befolkningen med, hvad Tynell i sin bog sammenfattede som ”… en selektiv og strengt semantisk tilgang til sandheden …”; en tilgang, der ”… går ud på at formulere sig på en måde, så bedraget opstår i hovedet på læseren, uden at regeringen kan gribes i selv at fremføre klart usande oplysninger sort på hvidt”.

Denne slags mørklægning har præget social- og beskæftigelsespolitikken, som skiftende ministre har ført blandt andet under Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksens regeringer. Men også Offentlighedsloven, som trådte i kraft 1. januar 2014 og indskrænkede Folketingets og offentlighedens adgang til at få aktindsigt i regeringens lovarbejde, har medvirket til mørklægningen.

Store dele af Folketingets partier og af pressen har været lette at manipulere – og har ladet sig manipulere – af det politiske propagandamaskineri fra de forskellige beskæftigelsesministre
Lisbeth Riisager Henriksen, forfatter og blogger

Endvidere mener jeg, at pressen selv har medvirket til at mørklægge kritik af den førte politik, når man har afvist berettiget dokumentation og kritik fra folk, der kender til konsekvenserne af den førte politik. Det har jeg selv erfaret mange gange fra en række dagblade i 2012 og de første år derefter.

PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET har daværende beskæftigelsesminister og nu statsminister Mette Frederiksens forringelser (”reformer”) af lovgivningen om førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge været omgivet af et stort demokratisk mørke. Det samme har daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens forringelser af kontanthjælpen og fastholdelse af Mette Frederiksens øvrige reformpolitik. Store dele af Folketingets partier og af pressen har været lette at manipulere – og har ladet sig manipulere – af det politiske propagandamaskineri fra de forskellige beskæftigelsesministre (Mette Frederiksen, Henrik Dam Kristensen (S), Jørn Neergaard Larsen (V), Troels Lund Poulsen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S)).

Blandt andet kunne Ekstrabladet 23. februar 2013 i en artikel med rubrikken ”Mette F.s sminkør” afsløre, hvordan Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (STAR) i efteråret 2012 havde bedt daværende kommentator på BT Lotte Hansen fra Hansen Agenda om at komme med forslag til en kampagne, der skulle omtale Folketingets aftale om en fleksjobreform positivt; en aftale, som altså på dette tidspunkt endnu ikke var vedtaget som lov. Styrelsen udarbejdede en statsbetalt kontrakt med hendes firma på en halv million kroner, ligesom den også engagerede tre andre firmaer, som hver fik en halv million kroner til positiv markedsføring af reformen. Jeg har selv set en aktindsigt i disse forhold.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Riisager: Det haster med en livline til dødssyge borgere i beskæftigelsessystemet

At reformen af fleksjob reelt var én stor forringelse af syge menneskers muligheder for værdig behandling i social- og beskæftigelsessystemet og på arbejdsmarkedet under fleksjobordningen, blev på denne måde behændigt fejet ind under gulvtæppet af Mette Frederiksen og Lotte Hansen. Intet ord om forringelser af visitationen til ordningen, intet om forringelser af løn- og ansættelsesvilkår, intet om løndumping som følge af regler om effektiv arbejdsintensitet, intet om forringelser af muligheden for at blive selvstændig under fleksjobordningen eller om de andre talrige forringelser med reformordningen.

Overhovedet var det i de første år efter disse lovforringelser næsten umuligt at få lov til at korrigere usandheder i medierne om lovforringelserne om fleksjob og at modgå det, når Frederiksen talte en folkestemning imod syge og handicappede frem, som skulle legitimere de politiske forringelser. Syge og mennesker med handicap blev gjort til syndebukke, og dele af pressen medvirkede dertil.

HELLER IKKE MÅLSTYRINGEN AF TILKENDELSERNE af førtidspension i årene 2013-2014 blev genstand for kritisk fokus fra pressen, hvoraf store dele som lemminge slugte Mette Frederiksens propaganda om, at færre skulle ”efterlades på perronen”; den målstyring, som, det er min påstand, havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote, hvilket er en retsskandale på niveau med Tamilsagen. Jeg har ellers forsøgt at samle dokumentation for min påstand og at problematisere den i en række artikler siden 2017 – senest i et blogindlæg her i A4 Nu.

Et notat fra Mariagerfjord Kommune bekræfter min kritik. I notatet, som har titlen: "Mariagerfjord Kommunes udvikling på ministerens tre indsatsområder for 2013: Uddannelsesgrad, tilgang til førtidspension og langtidsledighed", er dateret 8. januar 2013 og refererer til daværende fagkonsulent Søren Harding Søndergaard fra Arbejdsmarkedssekretariatet i kommunen (nu specialkonsulent i STAR), står det sort på hvidt, at der i den politiske aftale af 30. juni 2012 om reformen ”… forudsættes et fald i tilgangen til førtidspension på landsplan med 10.020 i 2013 som følge af igangsættelse af ressourceforløb”, og ”at den enkelte kommune selv tilrettelægger indsatsen.”

Endvidere fastslår notatet: ”På baggrund af den politiske aftales budgetforudsætninger for landet som helhed har Arbejdsmarkedsstyrelsen beregnet, hvilket niveau for tilgang til førtidspension som hver enkelt kommune skal opfylde for at imødekomme de budgetmæssige rammer for aftalen.” 

Den politiske aftales budgetforudsætninger var at give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032. Kun mindretallet af medier har medvirket til oplysning af denne virkelige intention og dagsorden fra Mette Frederiksen og forligskredspartierne og de beslutninger, som Mette Frederiksen lod eksekvere for at opnå sit budgetmål. Det gjorde eksempelvis P1 Orientering, Avisen, Ugebrevet A4, Arbejderen, Fagbladet 3F, Information, Den Offentlige, A4 Medier og Ekstrabladet, som alle fortjener ros derfor. Men hvor var alle de andre?

LÆS OGSÅ: Lisbeth Riisager: Aftale om seniorpension åbner for værdige forhold

Når hertil lægges tal fra Beskæftigelsesministeriet fra 21. august 2019, som afslørede, at 1.950 borgere i perioden fra 1. januar 2013 til 30. november 2018 er afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelse af pension (svarende til en dødelighed blandt nye førtidspensionister i den omtalte periode på 3,8 procent), så forstår man, at målgruppen for Mette Frederiksens reform blandt andet har været svært syge mennesker. Det er mennesker, som for længst burde have fået tilkendt førtidspension, men som Mette Frederiksen med reformen lod placere i årelange ressourceforløb og årelang uvished.

DEN KOMMUNALE FORVALTNINGS mange steder grænsesøgende forvaltningspraksis har den brede presse ej heller gjort særligt store forsøg på at afdække. Det gælder også den kritik af Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesforvaltning, som blandt andet daværende kommunal medarbejder og whistleblower Bitten Vivi Jensen har fremført siden 2016, og som resulterede i at Henning Daugaard, som nu er konstitueret kommunaldirektør, politianmeldte hende for brud på tavshedspligten.

Hun har i den forgangne uge været anklaget i en strafferetssag i det første af flere retsmøder. Anklagen er helt ude af proportioner i forhold til sagens substans, og projektørlyset burde i stedet blive rettet imod kommunens forvaltning.

Det ser dog ud til, at Bitten Vivi Jensen bliver en katalysator for at få mørkets gerninger på social- og beskæftigelsesområdet blotlagt. Nu er lyset også nået til Berlingske, som i to artikler 28. januar og 30. januar har givet meget sandfærdige og adækvate artikler om retssagen. Det samme dagblad var for bare et par år siden et ukritisk ekkokammer for Liberal Alliances daværende folketingsmedlem og kommunalmedlem i Frederiksberg Laura Lindahl og medvirkede selv til at hetze den daværende kontanthjælpsmodtager Kim Madsen efter en helt uacceptabel optræden fra Lindahl i Debatten i DR2.

LYSET ER EN STÆRK KRAFT, og selv den mindste lyskilde kan oplyse et stort mørke og blive et regulært fyrtårn. Og trods modstand fra skiftende regeringer og dele af pressen har mange af os, som har forsøgt at tage til genmæle over for usandheder om og fordrejninger af sandheden om de mange lovforringelser og forvaltningen, og de medier, som har givet os taleret, fået kastet mere og mere lys over de umenneskelige dele af den førte social- og beskæftigelsespolitik, som har skadet syge, handicappede og udsatte mennesker på livet. Hver gang giver det nyt håb om, at hele sandheden om den førte politik og syge menneskers vilkår under den må komme frem.

I dag fejrer vi i det folkekirkelige kirkeår kyndelmisse – en fest for lyset, der vender tilbage efter vinterens mørke, og for Kristus som kristentroens lys.

Jeg håber, at tiden også nu er kommet til, at lyset i demokratisk forstand må vinde over mørket, og at vi må nå et vendepunkt for, hvor meget mørklægning vores politiske magthavere og medierne byder os. Det er den brede presses ansvar at få det til at ske.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her