Vi svigter vennerne, når døden kommer tæt på

22. aug 2008
Vi kan tackle næsten alt. Undtagen andres død og ulykke. Et nyt teaterstykke kan måske lære os at se hinanden og døden i øjnene, så vi ikke melder pas på vennernes tragedie

Børneopdragelse, stress og sexliv. Vi kan tale åbent om det meste.

Bare ikke, hvis det handler om vores venner og familie, der bliver ramt af død og ulykke. Så bliver vi skræmt og skjuler os, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal tackle det at miste.

Og det er en dobbelt katastrofe, mener skuespilleren Thomas Levin.

Han spiller hovedrollen i et nyt teaterstykke på Kaleidoskop K1 på Nørrebro, der har en ydmyg ambition om at få os til at fokusere lidt mere på død og ulykke – før tragedien indtræffer i virkeligheden.

Venner bliver væk

»Vi hyrer private psykologer og ved en masse om konfliktløsning, men vi er vildt dårligt rustet til at håndtere andres død og ulykke. Vi er simpelthen vant til, at alle styrer hver deres lille marionet-dukketeater. Men når så den store snor pludselig bliver klippet over, og alle dukkerne falder ned på en gang, så aner vi ikke, hvad vi skal gribe og gøre i,« siger Thomas Levin.

Hospitalspræst Tom Kjær fra Herlev Hospital har døden med på arbejde hver dag. Han ser tit, at ellers nære venner og familiemedlemmer pludselig bliver væk.

»Vi behandler folk, der har mistet, som om de er spedalske. Dybest set handler det nok om, at vi er hunderæd for at blive konfronteret med en død, der lige så godt kunne være vores egen,« mener Tom Kjær.

Forældreforeningen 'Vi har mistet et barn' vurderer, at op mod 90 procent af de 'nære' venner gemmer sig, når forældre mister et barn.

»Det er bare frygteligt skuffende ikke at høre fra dem, man virkelig regnede med. Bare få et kram,« siger koordinator i foreningen Mariann Bechgaard.

Førstehjælp til død

Teaterstykket ’En plads i mit hjerte’ fortæller historien om et ungt par, der mister deres syvårige datter i en trafikulykke. En smertefuld fortælling, der er til at lære af, mener Thomas Levin.

»Det er selvfølgelig først og fremmest teater, der skal røre os, men det vil være fantastisk, hvis det her stykke også kan fungere som en slags førstehjælpskursus, der kan forberede os lidt på, hvordan vi skal træde til og hjælpe, når tragedien rammer andre,« siger han og fortsætter:

»Det værste, man kan gøre, er ikke at snakke om det. Det isolerer de mennesker, der er ensomme nok i forvejen.«

Opskriften på at ’træde til’ er egentlig lige til, mener Tom Kjær.

»Vi skal turde se døden i øjnene og ringe op til vores venner, der lige har mistet og sige, at nu kommer vi ud til dem. Også selv om vi ikke har styr på noget som helst og er angste for at gøre alt muligt forkert. Vi skal bare være der i rummet, lytte og sige, at det er noget snyd og lort. Der er ikke nogen løsning, men det kan lindre at bære sorgen sammen,« siger Tom Kjær.

faktaboks