Vi lyver om vores arbejdstid

26. jun 2012
Overdriver vores arbejde med op til 12 timer om ugen

Næste gang, du møder en, der siger han arbejder 50, 60 eller 70 timer om ugen, så kan du med god grund tænke, at han lyver.

Folk, der siger, de arbejder over 50 timer, overvurderer i snit deres arbejdstid med 12,5 time om ugen.

Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den viser, at vi har tendens til at overvurdere vores arbejdstid. Og overvurderingen gælder især den mest arbejdsomme del af befolkningen.

Godt 7.000 voksne har registret, hvad de bruger deres tid til, opdelt på 10-minutters intervaller. I undersøgelsen har man spurgt deltagerne, hvor mange de timer, de normalt arbejder og sammenholdt det med hvor mange timer, de har registret de faktisk arbejdede.

Hvis de faktisk skulle arbejde de 56,3 time om ugen fordelt på fem dage om ugen, så skulle de møde klokken otte og gå hjem et kvarter over syv og det er langt de færreste. Den hårdtarbejdende gruppe arbejder i virkeligheden 44 timer om ugen inklusiv aftener og weekend. Altså 12,5 time mindre, end de siger.

Også de mere normalt arbejdende danskere overdriver. Dem, der siger, de har en normal arbejdstid på 35-39 timer, arbejder i virkeligheden kun 32. Altså fem timer mindre.

For dem, der siger de arbejder 25-29 timer er overdrivelsen nede på 2,6 time. De arbejder nemlig 26,5 time om ugen.

Glemmer barnets sygedag og tandlægen

I følge Rockwool Fondens Forskningsenhed er det blandt andet ferie, fridage, egen sygdom, syge børn og private ærinder i arbejdstiden, der er med til at give forskellen mellem de faktisk arbejdstid og det, vi går og siger.

Einar Baldursson, arbejdspsykolog ved Aaalborg Universitet mener, at overvurderingen, især hos dem, der arbejder mange timer, også kan skyldes ”impact-begrebet.”

”Man skal se på, hvor stor påvirkning arbejdet har på ens liv udenfor. Og for dem, der arbejder meget, så fylder det en stor del af deres liv. Derfor kommer det til at føles som mange timer,” siger han

Han mener, måden at se fritiden på, også er medvirkende.

”De flydende grænser med hjemmearbejde og få faste rammer gør det sværere og sige farvel til jobbet, når man går hjem. Samtidig fokuserer man på, at fritidsinteresser skal ses som kompetencer i arbejdslivet, og vi begynder at organisere fritid og børn som projekter og med målopnåelse. Når vi opfører os ens hjemme og på arbejde, så bliver det svært at skelne,” siger han.