20181001-144346-7-1920x1079we
'Vi har stor uddannelseslighed. Man kan have alle mulige holdninger til reformen, men når vi kigger på resultaterne, så kan vi se alle mulige tegn på, at vi gør det ret godt,' lyder det fra tænketank. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Vores uddannelser er i verdensklasse - men der er et aber dabei

25. jan 2021, 06:15
Danmark rangerer i den absolutte top af uddannelseslande, og udlandet har meget at lære af 'den nordiske model', der er pakket med gode eksempler. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, der offentliggøres ved FNs Uddannelsesdag.

Det er velsmurt, uddannelsessystemet. Faktisk så velsmurt, at der ikke burde være meget at bekymre sig om, når det gælder det fundament, Danmark skal stå på i de kommende år.

I hvert fald hvis man skal tro en ny analyse fra tænketanken Nordic Model Institute. Her kan man mæske sig i positive bemærkninger om systemet, der gør Danmark til verdens 2. bedste uddannelsesland i flere målinger og rapporter fra blandt andre World Economic Forum og IMD Business School.

Derfor kan man også, med en vis ro i stemmen, kategorisere Danmark som et af verdens bedste uddannelseslande, lyder konklusionen, der falder i anledningen af FN's internationale uddannelsesdag den 24. januar.

- Vi skylder os selv at klappe hinanden på skulderen, for når vi sammenligner os med resten af verden, så må man bare sige, at vi gør det helt utrolig godt, siger Martin Møller Boje Rasmussen, der er ph.d. og administrerende direktør for Nordic Model Institute (NOMO).

'Det er synd'

Baggrunden for, at NOMO har kastet opmærksomheden på uddannelsessystemet er dels, at der er behov for mere positive toner i debatten, dels at der er grund til at promovere Danmark og den såkaldte 'nordiske hemmelighed' for resten af verden.

Når du allerede fra anden klasse skal testes i et system, som giver alle elever et nederlag, så kan det ikke undre, at det demotiverer
Dorthe Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

- Vi tager for givet, at vi har et verdensklasseuddannelsessystem, og det er synd. Ikke alt er af lave med uddannelsesreformer og så videre, så det er vigtigt, at vi besinder os i debatten og husker på, at det faktisk går ret godt, siger Martin Møller Boje Rasmussen og kalder Danmark for 'en ledestjerne' for andre lande.

Ifølge Martin Møller Boje Rasmussen hviler succesen på en række parametre. Han fremhæver blandt andet mulighederne for livslang læring – for eksempel videre- og efteruddannelse – og kvaliteten af den udbudte uddannelse som årsagsforklaringer.

Alt sammen bundet sammen omkring et tårnhøjt ambitionsniveau, mener han.

- Det er en central del af den model, vi har, at vi løbende opkvalificerer vores medarbejdere og arbejdsstyrke gennem hele livet, og at alle har mulighed for at dygtiggøre sig løbende. Samtidig afsætter vi mange resurser til at sikre uddannelseskvaliteten.

En sten i skoen

Ifølge ham kommer man heller ikke uden om danskernes muligheder for at opnå læring. Det er en forudsætning for, at flere og flere vælger at dygtiggøre sig.

- Vi har stor uddannelseslighed. Når vi kigger på resultaterne, så kan vi se alle mulige tegn på, at vi gør det ret godt. Både når det gælder inkludering af svære grupper og diversitet på tværs, siger Martin Møller Boje Rasmussen.

Når der så alligevel er sten i skoen, skyldes det to mindre glædelige konklusioner i analysen.

Der er tegn i sol og måne på, at vi skal blive et bedre digitalt uddannelsessystem. Der må man sige, at vi er bagud og har sovet i timen
Martin Møller Boje Rasmussen, administrerende direktør for Nordic Model Institute

Dels har vi en relativ stor andel på cirka 15 procent nyuddannede 20-34-årige, der ikke kommer i beskæftigelse, og dels har vi et efterslæb på 9,9 procent af unge mellem 18 og 24 år, der forlader uddannelsessystemet uden anden uddannelse end folkeskolen.

På dette punkt klarer vi os endda dårligere end EU-gennemsnittet. Og det er en udfordring, mener Martin Møller Boje Rasmussen.

- Andelen er meget høj i europæisk sammenhæng. Så det er ikke lutter lagkage, og der er i den grad et paradoks her, fordi vi netop har forudsætningerne, siger han.

LÆS MERE OM ANALYSEN HER

Det medgiver Dorthe Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening. Ifølge hende har man haft et forkert fokus i kampen for at få vendt den negative udvikling. 

- Vi har haft et forkert fokus, som har skabt en falsk sandhed om, at evner til at læse og regne hænger sammen med muligheden for at tage en uddannelse. Vi kan snarere se, at færre unge har den selvtillid, der skal til for at gennemføre en uddannelse, siger hun.

En revolution

Det hænger sammen med det pres, de unge mærker allerede tidligt i livet i dag, mener næstformanden. Hun glæder sig over, at de udskældte nationale tests ikke skal bestå i al fremtid. De har nemlig en negativ påvirkning på elevernes engagement i forhold til fremtidens tilknytning til uddannelsessystemet, mener næstformanden.

- Når du allerede fra anden klasse skal testes i et system, som giver alle elever et nederlag, så kan det ikke undre, at det demotiverer. Det system er der heldigvis enighed om, at vi skal have skiftet, så vi i stedet kan motivere eleverne til at tage del i et ellers meget velfungerende uddannelsessystem, siger Dorthe Lange.

Beder man Martin Møller Boje Rasmussen tage kikkerten frem og pege på de indsatsområder, Danmark bør orientere sig mod for at holde os forrest i uddannelsesfeltet fremover, er han ikke i tvivl. Vi skal opruste digitalt.

- Der er tegn i sol og måne på, at vi skal blive bedre digitalt. Der må man sige, at vi er bagud og har sovet i timen. Der er en revolution i gang nu, og vi kommer til at rasle ned af ranglisten, hvis ikke vi hopper på nu, siger han.

Grafikker

I grafikken herunder kan du se, hvordan Danmark rangerer sammenlignet med andre lande. Klik på pilene for at skifte mellem forskellige parametre og målinger:

I grafikken herunder kan du blandt andet se, hvor store andele af 18-24-årige, der forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen i de forskellige lande: