Merete Due Paarup skifter Venstre ud med Radikale Venstre. Foto: Kolding Kommune

Venstre-politiker skifter parti

10. dec 2019
Lokalpolitiker tager konsekvensen af Venstres udlændinge- og integrationspolitik på landsplan.

Merete Due Paarup får nu magtbalancen til at tippe i Kolding Byråd. Den 49-årige lokalpolitiker har nemlig valgt at vende Venstre ryggen og skifte til Radikale Venstre.

LÆS OGSÅ: Kendte i rørende afsked med Henriette Zobel

Dermed mister Venstres byrådsgruppe sit absolutte flertal i Kolding Byråd, skriver JydskeVestkysten.

Det er ikke utilfredshed med Venstres arbejde i Kolding Kommune, som får Merete Due Paarup til at skifte parti.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det er Venstres udlændinge- og integrationspolitik på landsplan, hun ikke længere kan stå inde for, forklarer hun til avisen:

- Jeg har haft sværere og sværere ved at se mig selv i Venstres linje med de mange symbolpolitikske tiltag. Fra grænsebomme til smykkelove og fra håndtryk til tørklædeforbud. Jeg synes, Venstre har flyttet sig markant til højre og nu længere, end jeg kan være med til. Det tager jeg nu konsekvensen af, siger Merete Due Paarup.

LÆS OGSÅ: Kendt komiker forsvarer Bubber med nøgenbillede

Hun tilføjer, at hun ikke tror på blokpolitik – heller ikke lokalt.

- De gode idéer kan have mange farver og med de udfordringer, Kolding Kommune har, så har vi brug for løsninger, der samler.

Det er anden gang på kort tid Venstre i Kolding mister et medlem. I begyndelsen af oktober forlod Pernille Øhlenschlæger Pedersen Venstre og forlod samtidig lokalpolitik.

Hun blev erstattet af førstesuppleanten Henrik Nielsen.

Venstre har efter Merete Due Paarups exit 12 af byrådets 25 mandater.

LÆS OGSÅ: Drama: 15-årig lå død på fortov