Regeringen til EU: Velfærden kan blive billigere

Jacob_Jensen1
Venstres finansordfører Jacob Jensen (V) mener, at ekstra milliarder til velfærd ikke nødvendigvis er svaret på alle udfordringer i den offentlige sektor. Foto: Venstre
TEMA:Ny regering
9. maj 2019 13.55
Regeringen har her i foråret meddelt EU, at den vil bruge færre penge på velfærd, end dens egne udregninger viser, det danske samfund med en stigende andel af børn og ældre kræver. Men efter valgkampen er begyndt, er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vendt rundt på en tallerken.

Der er lagt op til at spare på velfærden. Det kan man læse af den årlige 'selvangivelse', regeringen tidligere på året afleverede til EU - Danmarks Konvergensprogram 2019.

Det fremgår af en analyse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af 'selvangivelsen'.

Analysen viser, at regeringen planlægger at bruge 11,25 milliarder kroner mere på det offentlige forbrug frem mod 2025. Men selvom det som udgangspunkt betyder flere penge til den offentlige sektor, vil det næppe aflaste sygeplejerskerne på hospitalsgangene eller pædagogerne i dagsinstitutionerne.

Det er nemlig sådan, at hvis man ser på den forventede befolkningsvækst frem mod 2025, burde beløbet, ifølge regeringens egne beregninger, nemlig lyde på 20,5 milliarder kroner for at opretholde den nuværende offentlige service – det såkaldte demografiske træk. Med andre ord burde det offentlige forbrug næsten vokse med det dobbelte, end det regeringen har meldt ud til EU.

Allerede dagen efter startskuddet til valgkampen lød, var Lars Løkke Rasmussen (V), som formand for Venstre, dog klar med et modsvar til den politik, han som statsminister har meldt ud til EU.

På trods af regeringens planer for en stigning i det offentlige forbrug med cirka 0,4 procent årligt, går Venstre-formanden nu til valg med et løfte om, at han vil lade den danske velfærd følge det demografiske træk frem mod 2025 - det vil sige en vækst på 0,65 procent om året. Lars Løkke Rasmussen lægger med udmeldingen afstand til regeringspartnerne Konservative og Liberal Alliance, som ikke er parat til at investere så mange penge i velfærd. 

Det ville koste på velfærden

Hvis man valgte at følge konvergensprogrammet sendt til EU tidligere på året, er der ikke tvivl i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) om, hvilke konsekvenser det vil få for det danske samfund. Der vil ikke være et tilstrækkeligt med penge til at opretholde det nuværende niveau for velfærden.

- Det vil komme til at medføre serviceforringelser. Hvis man valgte at bruge alle pengene (de 11,25 milliarder kroner, red.) på sundhed alene, ville man kun lige akkurat kunne klare det, men så ville der heller ikke være penge til de andre poster, siger cheføkonom Erik Bjørsted fra AE til A4 Medier.

Det offentlige forbrug dækker over den daglige drift af den offentlige sektor, som ud over sundhed blandt andet inkluderer poster som uddannelse, børnepasning og forsvaret.

Erik Bjørsted tror, at besparelser i den offentlige sektor ville ramme over en bred kam lige fra dagsinstitutioner til folkeskolen og ældrepleje.

Det demografiske træk

Den sum penge, der skal bruges på den offentlige sektor for at opretholde et stabilt serviceniveau, kaldes det demografiske træk.

Ifølge regeringens konvergensprogram ligger det demografiske træk frem mod 2025 på 20,5 milliarder. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på rundt regnet 0,65 procent.

Væksten i det demografiske træk skyldes i høj grad en stigende andel af ældre i samfundet. Det er en samfundsgruppe, som ofte er dyr i forhold til pleje og sundhed.

Kilde: Børsen og Danmarks Konvergensprogram 2019

Velfærd

Inden Lars Løkke Rasmussen udskrev valg og ændrede kurs for Venstre, talte A4 Medier med partiets finansordfører, Jacob Jensen, som var klar til at forsvare beslutningen.

Han ville ikke købe præmissen om det 'demografiske træk' på 20,5 milliarder kroner. Han mener i stedet, at beregningerne skal tages med et gran salt, eftersom de baserer sig på et gennemsnitligt forbrug per person.

- Det er en teknisk fremskrivning af, hvad de foregående ældre, studerende, skoleelever og så videre koster. Men det er ikke virkeligheden, sagde Jacob Jensen (V).

- Hvis du har 19 elever i en skoleklasse, så koster de et givent beløb i gennemsnit. Hvis man så får en 20. elev i skoleklassen, vil denne elev ikke være lige så dyr som gennemsnittet af de eksisterende elever. Skolelæreren står der alligevel, der er lys i lamperne og varme i radiatorerne, forklarede han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I rød blok har finansordfører for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht, sin klare holdning til, hvad man kunne læse af konvergensprogrammet sendt til EU. 

- Man kan se sort på hvidt, hvad der kommer til at ske i årene frem til 2025. Og det handler om, at den offentlige sektor bliver forringet år for år, sagde Benny Engelbrecht (S) til A4 Medier før Lars Løkke Rasmussens kovending.

Selvfølgelig er bedre sygehuse og bedre børnehaver udtryk for bedre velfærd, men lavere skat er også bedre velfærd.
Mads Lundby Hansen, viderirektør i CEPOS

Men for vicedirektøren og cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, har velfærd flere ansigter. Et af dem hedder skattelettelser, og det så han gerne mere af i Danmark.

- Selvfølgelig er bedre sygehuse og bedre børnehaver udtryk for bedre velfærd, men lavere skat er også bedre velfærd. Når LO-familien får et større husholdningsbudget, fordi man letter skatten på arbejdet, er der bedre råd til at gå i Tivoli, tage ud at rejse og tage ud at spise. Det kalder jeg også velfærd, siger Mads Lundby Hansen til A4 Medier.

Effektivisering

Den offentlige sektor er noget, der i den grad kan splitte partier, og dette tilfælde er da heller ikke en undtagelse.

Det handler om at bruge pengene klogt. En ekstra milliard er ikke nødvendigvis svaret på alverdens ulykker i den offentlige sektor.
Jacob Jensen (V), finansordfører

Ser man på det demografiske træk siden 2010, er der ifølge analysen fra AE allerede et efterslæb på 16 milliarder.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Spørger man Jacob Jensen fra Venstre, om man kan klare sig med færre penge i den offentlige sektor, lyder svaret, at der stadig kan strammes op.

- Det handler om at bruge pengene klogt. En ekstra milliard er ikke nødvendigvis svaret på alverdens ulykker i den offentlige sektor. Vi skal se på, hvilke regler vi pålægger den offentligt ansatte. Hvad er det for nogle teknologier vi implementerer? Hvad er det for nogle arbejdsgange, man kan forbedre rundt omkring?, siger han.

Vi kan ikke erstatte en sygeplejerske med en robot.
Benny Engelbrecht (S), finansordfører

Står det til Mads Lundby Hansen, er en vækst på 11,25 milliarder kroner frem mod 2025 mere end rigeligt. Faktisk så han gerne, at regeringen indførte nulvækst og i stedet satte fokus på produktiviteten i den offentlige sektor.

- Min analyse af den offentlige sektor er grundlæggende, at man ikke mangler ressourcer. Til gengæld får vi ikke nok service ud af de mange dygtige offentligt ansatte. Derfor skal vi have fat i bedre arbejdstilrettelæggelse, bedre ledelse, en bedre lønpolitik og mere konkurrenceudsættelse, siger Mads Lundby Hansen.

Han anerkender, at der er grænser for, hvor meget man kan øge produktiviteten, men han mener, at vi er langt fra at nå det punkt.

Vi vil opleve en forringelse i velfærden, hvis regeringens udmelding til EU følges, vurderer finansordføreren Benny Engelbrecht (S). (Foto: Socialdemokratiet)

Hos rød blok mener Benny Engelbrecht ikke, at regeringen vil finde nok penge i effektivisering og teknologi.

- Det, regeringen kalder effektivisering, betyder i praksis, at man sparer. Man kan godt understøtte nogle funktioner med teknologi, men jeg har ikke tiltro til, at vi kan reddes af teknologien. Vi kan ikke erstatte en sygeplejerske med en robot, siger Benny Engelbrecht.

Vi risikerer en offentlig sektor, som ikke kan tilbyde en tilfredsstillende offentlig service.
Erik Bjørsted, cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Også Erik Bjørsted er bekymret for, hvor meget mere, den offentlige sektor kan presses.

- Vi risikerer en offentlig sektor, som ikke kan tilbyde en tilfredsstillende offentlig service. Det kan få samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis vi for eksempel ikke har råd til den teknologi på uddannelserne, som de bruger ude i virksomhederne, så bliver nyuddannede mindre attraktive på arbejdsmarkedet, siger han.

Skal Danmark følge eksempelvis den teknologiske og medicinske udvikling, burde det offentlige forbrug reelt ligge på 37 milliarder kroner, har AE regnet sig frem til. 

Har råd til det

AE's analyse viser, at det såkaldte økonomiske råderum er på 24,5 milliarder. Det vil sige, at der ville være råd til at matche det demografiske træk på 20,5 milliarder kroner, hvis man vælger at bruge pengene på velfærd.

Selvom den afgående regering har meldt beskedent ud til EU, så kan den kommende regering efter valget stadig foreslå at bruge noget af eller hele det økonomiske råderum på den offentlige sektor.