Vandmasser dræber 58 i Yemen

26. okt 2008
Mindst 58 personer har mistet livet efter voldsom regn har skabt oversvømmelser og mudderskred i dele af Yemen.

Derudover har vandmasserne fra den tropiske storm, der har hærget landet de seneste dage sendt omkring 20.000 på flugt fra deres hjem. De bor nu i midlertidigt oprettede skure.

De fleste af ofrene er fra Hadramout, der er den hårdest ramte provins, skriver CNN.

Myndighederne er stadig i gang med at evakuere folk fra de berørte områder, men tusinder er strandet i deres hjem, hvor hjælpen ikke kan komme frem, fordi regnen har ødelagt vejene.

Landet er ikke vant til så hård regn, og det skulle da også stilne af i løbet af søndagen, lover meteorologerne i Yemen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks