Lisbeth Riisager: Værdige forhold begynder med lempelser af førtidspension og fleksjob

Lisbeth_Riisager_Henriksen_1650px-medium_32
Værdige forhold for nedslidte må begynde med lempelser og menneskeliggørelse af denne reform. Alt andet er hykleri og ansvarsforflygtigelse af værste skuffe, siger Lisbeth Riisager (Arkivfoto).
19. aug. 2020 13.57
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Mette Frederiksens udspil om en pensionsreform for nedslidte overser fuldkommen de kronisk syge og mennesker med handicap, som blev ramt allerhårdest af Frederiksens egne reformer af førtidspension og fleksjob.

Nu er statsminister Mette Frederiksen (S) efter mange måneders snak før og efter folketingsvalget i 2019 kommet med det konkrete udspil til, hvordan Socialdemokratiets prestigeprojekt om tidlig folkepension til 'Arne' ser ud.

'Arne', som i virkeligheden hedder Arne Juhl og er bryggeriarbejder, er blevet ansigtet på, hvem Socialdemokratiet vil tilgodese med deres nye udspil.

Retten til, at nogle arbejdstagere skal kunne trække sig et, to eller tre år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end den generelle folkepensionsalder, introduceres samtidigt med, at Socialdemokratiet også vil forhøje den generelle folkepensionsalder med tre år i forlængelse af velfærdsforliget fra 2006.

Det er, hvad man i mange andre sammenhænge ville kalde molboarbejde  – eller regulært bluff.

Inden regeringens pressemøde derom d. 18. august udtalte Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper om tidlig folkepension i Altinget:

- Det bliver ofte sagt, at ordningen vil sende raske mennesker på pension. Og det er sandt. For hele pointen bør være, at mennesker skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de bliver syge.

Den pointe fremgår også af en gennemgang fra DR om det pensionsudspil, som Mette Frederiksen præsenterede på pressemødet tirsdag.

Her kan man se, at regeringen kun forventer, at en lille begrænset gruppe personer fra dagpenge, sygedagpenge, fleksjob og andre overførsler kommer til at få og benytte deres ret til tidligere tilbagetrækning, mens hovedparten af dem, der vil få retten, er nuværende efterlønnere samt en mindre gruppe i beskæftigelse.

Arne Juhl sagde også selv noget lignende i en artikel i Jyllands-Posten . Her kommenterede han på den seniorpensionsordning, som daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fik forhandlet igennem sidste år, og som trådte i kraft 1. januar i år.

Han kritiserede seniorpensionen for kravet om lægelig attestering af helbredsproblemer og nedsat arbejdsevne og udtalte:

- Lægerne skal pilles af, så kan jeg godt gå ind for det. De har simpelthen sådan nogle skrappe krav; dem er der nærmest ingen, der kan opfylde (...). Og man kan jo se, at dem, der er kommet på i dag, kom fra overførselsindkomst. Der er ikke mange almindelige arbejdere, der er kommet på den.

Med andre ord peger han på, at de 'almindelige arbejdere', der, som han, ønsker "værdig tilbagetrækning", slet ikke har en nedsat arbejdsevne svarende til max 15 timer om ugen, som var en af betingelserne for modtagelse af seniorpension.

Og det er hovedpointen i min kritik af Socialdemokratiets pensionsudspil:

Hvorfor er det de hovedsageligt raske, om end 'nedslidte', som skal have ret til 'værdig tilbagetrækning', og ikke de kronisk syge med alvorlige diagnoser, som fortsat svigtes efter Mette Frederiksens reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp og Jørn Neergaard Larsens forringelser af kontanthjælpen? 

Dem er der endog mange af, som når at dø, mens de er på kontanthjælp eller ressourceforløb eller kort tid efter tilkendt førtidspension!

I en kronik i Avisen Danmark 16. august kaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) og tre andre ministre deres pensionsudspil for 'en kamp om retfærdighed'.

Men Socialdemokratiets pensionsudspil er ikke retfærdigt, hvis retfærdighed handler om, hvem der har størst behov. Og sygdom og ulykke er som bekendt hver mands herre – uanset hvor meget, man i øvrigt har slidt under solen. 

Før folketingsvalget sidste år skrev jeg i en debatartikel i Altinget, at tidlig folkepension ville være aldeles unødvendigt, hvis Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 havde været retfærdig og værdig. 

Jeg mener stadig ikke, at det giver mening at etablere en særlig ordning for de udvalgte grupper fra især FOA og 3F, som Socialdemokratiets pensionsudspil reelt er tiltænkt – og slet ikke efter, at seniorpensionsordningen er trådt i kraft.

Derimod er konsekvenserne af reformen af førtidspension og fleksjob stadigvæk uværdig, ydmygende og regulært helbredsskadelig behandling for ikke at sige regulær tortur af syge på 8. år! 

Hvorfor skal de mest syge og de med varige handicap fortsat udsættes for dét?

Hvornår tager Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard ansvaret på sig og får ændret den uretfærdige lovgivning om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb?

Og hvorfor er der stort set ingen medier og ingen politikere – heller ikke fra Enhedslisten, SF eller DF – som bruger anledningen til at kritisere de senere års ødelæggelse af det sociale sikkerhedsnet og pege på behovet for lempelser af de ekstremt uværdige vilkår, som mange af de titusindvis af kronisk syge med nedsat eller fuldstændigt manglende arbejdsevne bydes af vores politikere og forvaltninger?

Det kan altså ikke være rigtigt, at de sidstnævnte grupper fortsat skal pines i ressourceforløb osv., samtidig med at Frederiksen og Hummelgaard har travlt med at favorisere deres helt egne vælgergrupper, som trods alt ikke er nær så hårdt ramte.

Værdige forhold for nedslidte må begynde med lempelser og menneskeliggørelse af denne reform. Alt andet er hykleri og ansvarsforflygtigelse af værste skuffe. 
 
 
 
 
 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].