Våbenfund sender HAere i fængsel

23. sep 2008
Otte mænd med tilknytning til Hells Angels afdeling i Odense er blevet varetægtsfængslet i grundlovsforhør bag lukkede døre.

Det sker efter en ransagning af HA'ernes rockerborg på Pedersmindevej. I weekenden blev den beskudt af ukendte gerningsmænd.

De otte bliver blandt andet sigtet for overtrædelse af våbenloven.

En af de nu fængslede blev anholdt, mens han sad og sov i en bil, hvor der var en pistol. To andre blev også taget i en bil, som de smed pistol og ammunition ud fra.

De fem øvrige blev anholdt i går morges i rockerborgen på Pedersmindevej.

Her fandt politiet både skyde- og slagvåben.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her