V: Farlige sutteflasker skal bremses

28. jul 2008
Sutteflasker indeholder kemiske stoffer, der kan skade børn. Men EU vil ikke forbyde stoffet. Det skal Danmark ikke finde sig i, mener Venstre.

Plastikken i sutteflasker er fyldt med et hormonforstyrrende stof, der påvirker hjernens udvikling og kan skade børns indlæringsevne. Alligevel har EU netop blåstemplet det kemiske stof kaldet Bisphenol A.

For galt, mener Venstre, der vil kæmpe for, at Danmark kan bruge sin særlige miljøgaranti og indføre forbud mod det hormonforstyrrende stof. Det skriver Fyens Stiftstidendes netside.

EU: Mangler dokumentation

I EU-regi mener man ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at stoffet i små mængder er farligt for mennesker. Derfor anbefaler den magtfulde instans Efsa ikke et forbud i EU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Bisphenol A er forbudt i Canada, og i USA vil demokraterne også have kemikaliet ud af den plast, der laves sutteflasker af.

- Det her stof er farligt, og jeg mener, at det er et problem, at EU gang på gang bestemmer, at vi her i Danmark skal bruge de farlige stoffer, som vi egentlig ønsker at forbyde, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.

Han peger på, at Danmark har den såkaldte miljøgaranti, som gør, at man i nogle tilfælde kan blokere midlertidigt for kemikalier, mens de undersøges nærmere.

Den mulighed vil han nu foreslå Miljøministeriet.

faktaboks