20210219-134525-L-1920x1277we
- Min tålmodighed om at få lukket løngabet ved overenskomstbordet, har været opbrugt siden konflikten i 2008, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Utilfredsheden ulmer: Sygeplejersker klar til at stemme nej til OK-aftale

12. mar 2021, 05:45
Det lykkedes ikke Dansk Sygeplejeråd at indfri medlemmernes store forventninger til OK21. Nu er spørgsmålet, om sygeplejerskerne stemmer ja til aftalen. Alternativet er et kaotisk forår på hospitalerne.

Siden pandemien landede midt iblandt os for præcist et år siden, har sygeplejerskerne knoklet sig til helteroller ude i sygdommens frontlinje. Det har de gjort velvidende, at de har sat deres egen sundhed på spil.

Det bør belønnes, siger sygeplejerskerne. Og frem mod OK21 opbyggede de nogle enorme forventninger til resultatet. De fik sig et skud for boven, da forhandlerne landede en aftale for få uger siden. Den gør på ingen måde op med det historiske lønefterslæb, som sygeplejerskerne føler de lider under.

Alt det er sygeplejerskerne stort set enige om. De er til gengæld uenige om, hvad de skal svare til resultatet. Ja eller nej.

Den ene fløj holder på, at kampen for lønefterslæbet slet ikke hører til ved overenskomstforhandlingerne. Den anden vil bruge den aktuelle urafstemning til at sige fra. Det kan de gøre fra fredag, når afstemningen begynder.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske bag fremadstormende borgerforslag: 'Uligeløn kan ikke løses af fagforeningerne'

Splittelsen blev meget synlig, da Dansk Sygeplejeråd var samlet til kongres for en uge siden. Her sagde 75 delegerede ja til overenskomstaftalen, mens 61 var imod.

- Afstemningen afspejler den store frustration mange sygeplejersker føler, fordi det ikke lykkedes os at hente nogle flere lønkroner i forhandlingerne, erkender Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Resultatet har ikke indfriet forventningerne

Havde det været en tid uden corona, er det sandsynligt, at vi ville være på vej ind i et kaotisk forår i sundhedsvæsenet.

Siden forliget er de sociale medier flydt over med OK21-reaktioner fra utilfredse sygeplejersker. Med dem som målestok er frustrationerne blot blevet større. I det univers er mange sygeplejersker villige til at gå linen ud i afmagt over det lønefterslæb, som de mener har præget faget i generationer.

I den seneste uge har mange af de utilfredse smykket deres profilbillede med et ”Stem Nej”-badge.

Marietta Petersen arbejder til dagligt på intensivafdelingen på Regionshospitalet i Silkeborg. Hun er initiativtager til Facebook-gruppen: 'Sygeplejersker er mere værd'. Gruppen nærmer sig 20.000 medlemmer.

Over de seneste tre uger har 'Sygeplejersker er mere værd' stort set kun diskuteret OK21, selv om gruppens egentlige formål er at råbe politikerne op.

- Selvom de fleste godt ved, at vi ikke kan løfte lønefterslæbet ved en overenskomstforhandling, tror jeg, at det er svært for mange at acceptere, at vi igen står i en situation, hvor vi ikke kan handle. Vi er på en eller anden måde fastlåst, og det rammer bare en nerve i de fleste mennesker, som føler en stor uretfærdighed, fortæller Marietta Petersen.

Det bliver en trussel om slagsmål, som jeg faktisk ikke bryder mig om, men jeg kan ikke se andre udveje end at stemme nej
Louise Mønster, sygeplejerske og tillidsrepræsentant

Hun er selv i tvivl om, hvad hun vil stemme. Og hun tvivler på, om sygeplejerskerne kan opnå noget med et nej.

- Sker det vil regeringen formentlig hurtigt gribe ind, fordi vi står midt i en coronakrise. Det er også lidt fjollet, at vi i en konflikt skal bruge af vores egen strejkekasse, uden at arbejdsgiverne rigtig vil mærke konsekvenserne, mener Marietta Petersen.

- Jeg synes, det er svært. Jeg tror i det hele taget, at mange af os er lidt splittede og opgivende, tilføjer hun.

Stemmer nej til OK21

Louise Mønster er en af dem, der vil stemme nej. Hun arbejder som sygeplejerske på Rigshospitalet, hvor hun også er tillidsrepræsentant.

- Jeg stemmer nej, fordi vi nu i 50 år har haft et lønefterslæb, som vi ikke har formået at gøre noget ved af større betydning. Politikerne siger, at det skal løses ved overenskomsterne, men de glemmer at sende penge til kommunerne og regionerne. Derfor er det en gratis omgang for politikerne på Christiansborg at påstå, at det skal løses ved en overenskomst, fortæller Louise Mønster.

Hun understreger, at hendes nej ikke skyldes, at hun mener, Grete Christensen har været en dårlig forhandler. Men et eller andet skal der gøres, mener hun.

- Så ved jeg godt, at en strejke kommer til at koste på en række parametre, som er uhensigtsmæssige for alle parter. Både sygeplejersker, samfund og patienter. Men det er vores eneste mulighed for at sige fra, fastslår Louise Mønster.

- Det bliver en trussel om slagsmål, som jeg faktisk ikke bryder mig om, men jeg kan ikke se andre udveje end at stemme nej, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Grete Christensen om ny overenskomst: Vi vil kæmpe videre

Overenskomstforhandlingerne i 2018 og 2021 resulterede i særlige lønpuljer, som har sikret lidt større lønstigninger til sygeplejersker end øvrige offentligt ansatte. Og her ved OK21 blev der afsat en såkaldt strategipulje på 33 millioner kroner.

Men det giver Louise Mønster ikke meget for.

- Alle de små revner, som har vokset sig større og større gennem årene, har coronakrisen sat større fokus på, og så forsøger man at lappe dem med glasur, fastslår hun.

Mærker en træthed

Louise Mønster har tidligere været åben om, at hun har overvejet at forlade faget i frustration over vilkårene.

Marietta Petersen har også overvejet at forlade faget kun to år efter, at hun blev færdig med uddannelsen.

- Jeg begyndte forholdsvis hurtigt at spekulere over, om min fremtid nu også ligger i sygehusvæsenet. Overvejelser jeg stadig gør mig, indrømmer 39-årige Marietta Petersen.

Allerede efter et år i den hvide kittel mærkede hun en træthed over de mange problematikker, hun dagligt oplever på sit job.

- Der bliver lappet mange huller, og man prøver at få et etableret system til at fungere, selvom der er opstået mange nye behov. Rammerne er ikke fulgt med, og man sparer mange steder, hvor det ikke altid giver mening, fortæller Marietta Petersen.

Det var den frustration, der fik hende til at oprette 'Sygeplejersker er mere værd' på Facebook. I september sidste år fik gruppen for alvor fat i utilfredse sygeplejersker fra hele landet.

- Jeg havde brug for at gøre noget. Jeg synes, at det hele brændte lidt på, og jeg savnede handling. Nu er vi efterhånden rigtig mange, og det viser vel, at der er mange, der har det ligesom mig, fortæller Marietta Petersen.

I december viste en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, at mere end halvdelen af landets sygeplejersker overvejer at kvitte jobbet. Det skyldes skiftende arbejdstider, stor travlhed og ikke mindst lav løn, ligesom den tvungne deltagelse i coronaberedskabet også spiller en stor rolle.

Min tålmodighed om at få lukket løngabet ved overenskomstbordet, har været opbrugt siden konflikten i 2008
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Folketingets politikere skal forpligtes

Knap var forliget landet mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner underskrevet i februar, før Grete Christensen annoncerede overfor A4 Overenskomst, at sygeplejerskernes kamp for en mere retfærdig løn ville fortsætte i det politiske system.

Dengang kaldte sygeplejerskernes formand resultatet for det bedst mulige. OK21 blev for hende beviset på, hvorfor sygeplejerskers lønefterslæb ikke kan løses ved overenskomstforhandlingerne alene.

På kvindernes internationale kampdag den 8. marts lancerede Dansk Sygeplejeråd underskriftindsamlingen 'Lønløftet'. Det har i skrivende stund mere end 32.000 signaturer.

“Sygeplejerskernes løn står ikke mål med vores uddannelsesniveau, vores opgaver og vores ansvar. I 1969 blev sygeplejersker placeret lavt i lønhierarkiet efter Tjenestemandsreformen. Det har 50 år ikke ændret på”, hedder det i kampagnen, som har til formål at forpligte politikerne på Christiansborg til at rette op på lønefterslæbet.

- Med kampagnen håber vi, at vi kan sætte en retning for, hvor vi mener lønefterslæbet skal hentes. Vi mener ikke, det bliver ved overenskomstbordet, hvor vi kun har én pulje penge, som skal fordeles mellem alle offentlige ansatte, fortæller Grete Christensen om initiativet.

LÆS OGSÅ: OK21 skuffer Pernille Skipper: Kræver 2030-plan for ligeløn

Ambitionen er i stedet at presse regeringen til at indlede trepartsforhandlinger. I de kommende uger vil Grete Christensen forsøge at overbevise sine medlemmer om, at kampen for højere løn hører hjemme på Christiansborg.

Hun er klar over, at det er en ualmindelig fremgangsmåde, at gå til Folketinget for at ændre på vilkår, der sædvanligvis hører hjemme i overenskomstforhandlingerne.

- Men vi har vel aldrig haft et år med så mange trepartsforhandlinger, som vi så i 2020. Så jeg synes egentlig, vi taler ind i noget, som er foreneligt med den danske aftalemodel. Vi mangler erkendelse af, at der faktisk er noget galt med lønplaceringerne af de kvindedominerede fag, siger Grete Christensen.

Er underskriftindsamlingen også et udtryk for, at din tålmodighed er sluppet op efter de seneste overenskomstforhandlinger?

- Min tålmodighed om at få lukket løngabet ved overenskomstbordet, har været opbrugt siden konflikten i 2008, fastslår Grete Christensen.

Dengang foregik forhandlingerne på toppen af højkonjunkturen, og forventningerne til et klækkeligt lønløft for kvindefagene var nemme at få øje på. Men resultatet formåede heller ikke i 2008 at leve op til forventningerne, og det resulterede i en større konflikt, som varede to måneder.

Sideløbende med underskriftindsamlingen, som Dansk Sygeplejeråd har taget initiativet til, har et tværfagligt græsrodsinitiativ søsat et borgerforslag, som skal tvinge politikerne til at diskutere Tjenestemandsreformen fra 1969. Siden mandag har over 20.000 underskrevet forslaget.

Grete Christensen mener, at de to initiativer peger i samme retning.

- Jeg har aldrig i mit liv hørt så mange tale om den tjenestemandsreform. Det er imponerende, som den danske befolkning nu er blevet opmærksomme på den.

Risikerer nej til overenskomst

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, vil følge urafstemningen med stor spænding.

- Det er jo en ret vild situation, vi kan havne i, hvis det ender med en konflikt midt under en pandemi, siger Laust Høgedahl.

Han tvivler dog på, at konflikten bliver virkelig.

- Selvfølgelig kan det ende med, at sygeplejerskerne stemmer nej. Alligevel er min vurdering, at de fleste i sidste ende vil stemme ja. Men risikoen for et nej er bestemt til stede, vurderer Laust Høgedahl.

Skulle det ende i konflikt, kan det blive dyrt for Dansk Sygeplejeråd, påpeger han. Det viser erfaringer fra tidligere konflikter i 90’erne og senest i 2008. Samtidig har sygeplejerskerne den udfordring, at der er skrappe regler om nødberedskab i sundhedsvæsenet. Selv i tilfælde af konflikt, skal mange funktioner opretholdes.

- Det var blandt andet derfor, at konflikten i 2008 trak ud. Dengang jokede man med, at der under konflikten var flere på arbejde på nogle afdelinger. Og vi vil uden tvivl igen se et meget stærkt nødberedskab under en coronapandemi, påpeger Laust Høgedahl.

- Og spørgsmålet vil samtidig være, hvad sygeplejerskerne i sidste ende opnår ved en konflikt, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Elisa Rimpler: Sexismen stortrives stadig på lønsedlen

Han mener derfor, at det er en meget bevidst strategi, som Dansk Sygeplejeråd nu har lagt med den seneste kampagne for at komme ligelønsproblematikken til livs.

- Nu har man ved flere overenskomster forsøgt at løse det her uden held. Derfor er det vel ganske naturligt, at man nu forsøger at råbe Christiansborg op, siger Laust Høgedahl.

Grete Christensen håber, at hendes medlemmer vil følge hovedbestyrelsens og kongresflertallets anbefaling og stemme ja ved urafstemningen, som slutter den 24. marts. Men hun er parat til begge udfald.

- Risikoen for et nej er der selvfølgelig. Det vil den altid være i et demokrati, og det skal jeg forberede mig på.