USAekspert: Verden ville ikke have tilgivet valg af McCain

5. nov 2008
Verden vil se med mildere øjne på USA efter valget af Barack Obama til supermagtens nye præsident, vurderer USAekspert Mads Fuglede.

Han mener, valget af Obama har åbnet helt nye muligheder for, at USA's image kan blive væsentligt forbedret.

"Hvis John McCain havde vundet præsidentvalget ville verden måske ikke have tilgivet ham eller USA for, at de ikke valgte ham, som verden helst ville have," siger Mads Fuglede til Nyhedsbureauet Newspaq.

"Jeg tror, resultatet af valget betyder, at verden vil se på USA med nye øjne. Og USA vil fremstå som en anden nation i verdens øjne, end den var før dette valg," siger han.

Han betegner ikke alene valget af Obama som historisk, men som verdenshistorisk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det er verdenshistorie, der bliver skrevet. En nation, der har gennemgået slaveri i sydstaterne og behandlet sine sorte medborgere som andenrangsborgere i alt for mange år, og som nu er klar til at modtage en afroamerikaner som præsident, det er verdenshistorie. Intet mindre," siger Mads Fuglede.

-Newspaq

faktaboks