USA får drivein valgsteder

21. okt 2008
Når solen står op tirsdag morgen i USA, åbnes der i flere stater muligheden for at aflevere brevstemmer til præsidentvalget om to uger.

 

I Santa Ana i Orange County i det sydlige Californien har et vælgerkontor besluttet sig for at bringe valget nærmere borgernes hverdag.

De har oprettet et drive in-stemmested, hvor vælgere nøjagtig ligesom de skulle købe en burger fra bilen kan registrere sig og brevstemme direkte fra deres biler.

34 af USA's stater accepterer brevstemmer, og hovedparten af staterne tillader stemmeafgivningen fra i dag. Man kan dog ikke registrere sig og stemme den samme dag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

I Californien har man tidligere fået specialdesignet stemmeborde, så handicappede kunne stemme fra deres biler på valgdagen - det er disse borde, der nu er stillet op på en parkeringsplads ved vælgerkontoret til gavn for fortravlede amerikanere med hang til benzinos.

Drive in-stemmeafgivning er ifølge Los Angeles Times ikke set på samme måde i USA tidligere og har da også tiltrukket en meget stor opmærksomhed i landet. På vælgerkontoret i Santa Ana har drive-in-boksene fra den ene dag til den anden tredoblet aktiviteten.

/Newspaq/

faktaboks