Ursula von der Leyen. Det er en kvinde, vi kommer til at høre meget mere til de kommende år. For denne uge godkendte Europa-Parlamentet nemlig med snævert flertal den tidligere konservative forsvarsminister i Tyskland som ny formand for Europa-Kommissionen.

LÆS OGSÅ: 60-årig læge med syv børn: Her er EU's nye stærke kvinde

Dermed følger hun i fodsporene på Jean-Claude Juncker, José Manuel Barroso, Romano Prodi og Jacques Santer, som alle havde baggrund som statsledere, før de blev formænd for Europa-Kommissionen. Vi skal faktisk helt tilbage til den populære Jacques Delors for at finde en anden EU-formand uden baggrund som statsleder.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

Von der Leyen er uddannet læge. Billedligt talt er det måske ikke den værste baggrund for at bestride jobbet som Europas frontfigur. For lige som en læge har ansvaret for at kurere sine patienter, har EU-formanden det øverste ansvar for at håndtere Europas udfordringer. Hvilken diagnose er det så, den medicinuddannede stiller for Europa – og hvad er det, hun vil?

Kort sagt, så vil hun øge ambitionerne for at tackle klimaforandringerne, hun vil løse udfordringerne med migration, styrke små og mellemstore virksomheder og sikre et fair arbejdsmarked for de svageste. Diagnosen kan mange nok støtte op om – og der er grund til at anerkende de positive takter. En ambitiøs klimapolitik og fokus på gode rammevilkår for erhvervslivet i Europa kan nemlig være med til at sikre gode arbejdspladser i for eksempel industrien. Her er vi nemlig i forvejen meget langt fremme med grønne løsninger, som vi eksporterer. Tænk blot på vindmøller, varmepumper og vandteknologi.  

Mens ambitionerne på klima og arbejdspladser flugter godt med danske interesser, er arbejdsmarkedspolitik den store udfordring set med rød-hvide briller. Hendes vision er at sikre anstændige lønninger til alle europæere inden for 100 dage. Det er en god vision. Men samtidig har hun luftet tanken om en fælles europæisk mindsteløn. Det kan i værste fald blive et katastrofalt indgreb i den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab laver overenskomster. Det vil politisere et område, som fungerer fint i Danmark uden politiske indgreb. Ligesom en lovbestemt mindsteløn kan risikere at blive et usynligt lønloft for de ansatte. Heldigvis har hun erkendt, at en mindsteløn skal udformes i overensstemmelse med nationale modeller. Men når hendes næstformand, hollandske Frans Timmermans, også har leget med tanken om en fælles europæisk mindsteløn, er der bestemt grund til bekymrede miner fra dansk side.

Heldigvis har flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet sat sig i Beskæftigelsesudvalget. Både Kira Marie Peter-Hansen (SF), Marianne Vind (S) og Nikolaj Villumsen (EL) har fået sæde i det vigtige udvalg og har fra start markeret sig positivt i kampen for den danske model. Det er hamrende vigtigt, at danske EU-politikere står skulder ved skulder, så tanker om minimumsløn bliver skudt til hjørne. Det kræver opmærksomme danske parlamentarikere, der formår at danne alliancer – og her er perspektiverne gode.

Med danske briller er der derfor god grund til at anerkende de positive takter i retningen for den nye Europa-Kommission. Diagnosen er for så vidt rigtig, men nu er det er afgørende, at vi ikke vælger den forkerte medicin i medicinskabet, når løsningerne for Europa skal på bordet. Så risikerer vi nemlig nogle alvorlige bivirkninger, som i værste fald kan skade både arbejdsgivere, lønmodtagere og det danske samfund. I Dansk Metal tillader vi os dog at være forsigtige optimister på Danmarks vegne.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].