Ups! Minifleksjobbere kan fyres uden varsel

7. maj 2012
Funktionærloven, der blandt andet giver ansatte ret til at få et varsel inden opsigelser, beskytter ikke de nye minifleksjobbere, som beskæftigelsesministeren gerne vil have til at arbejde helt ned til to timer om ugen.

Mens politikerne arbejder på højtryk for at lande et bredt forlig på førtidspension- og fleksjobområdet, bliver der - ifølge helt almindelige førtidspensionister og fleksjobbere - ved med at dukke nye huller op i regeringens udspil.

Det seneste hovsa er knyttet til de nye mini-fleksjob, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er varm fortaler for. I dag er minimums-grænsen for et fleksjob 12 timer om ugen, men ministeren vil tillade mini-fleksjob på helt ned til to timer om ugen.

Det efterlader mini-fleksjobberne uden beskyttelse af Funktionærloven. Den beskytter nemlig kun dem, der arbejder minimum otte timer om ugen.

"Det siger noget om, hvor virkelighedsfjern regeringen er, når ingen har tænkt noget så basalt som Funktionærloven ind i regeringens oplæg," lyder kritikken fra Hans Dankert, der er formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.

Forskel på mini-fleksjob og fleksjob

Loven er god at have, fordi den giver funktionærer en række rettigheder. For eksempel er det den, der siger, at ansatte, der har været i firmaet i mere end seks måneder, har ret til tre måneders varsel, hvis de bliver sagt op.

Andre eksempler, hvor Funktionærloven hjælper, er bortvisning fra jobbet, brudte kontrakter, fratrædelsesgodtgørelse, graviditet, prøvetid og sygdom.

Stort set alle HK'ere er funktionærer, fordi de beskæftiger sig med kontorarbejde, salg eller lagerekspedition. HK har knap 300.000 medlemmer.

"Det er positivt, at man som fleksjobber kan komme for at åbne eller lukke en time om dagen, men man skal være dækket af Funktionærloven. Uden den har mini-fleksjobbere jo ringere rettigheder end almindelige fleksjobbere og andre funktionærer," siger Mette Kindberg, der er næstformand i HK Danmark.

[pagebreak]

Overenskomst er ikke nok

Beskæftigelsesministeriet bekræfter over for Avisen.dk, at mini-fleksjobbere ikke vil være dækket af Funktionærloven, hvis de arbejder under otte timer om ugen.

Til gengæld fremhæver ministeriet, at de fleste danskere i dag er dækket af en overenskomst mellem arbejdspladsen og fagforeningen, men hvis du spørger Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere er det en ringe trøst.

"Det er ikke alle arbejdspladser, der har en overenskomst, og tit er overenskomsterne kun et supplement til Funktionærloven," siger Hans Dankert fra foreningen og forsætter:

"En mini-fleksjobber har med andre ord ikke den samme juridiske styrke som en almindelig fleksjobber, hvis han/hun får brug for at slæbe chefen i retten. Det er forskelsbehandling."

I det offentlige er næsten alle ansatte dækket af en overenskomst, men på det private arbejdsmarked ser det noget anderledes ud. I 2010 viste en undersøgelse, at cirka en tredjedel ikke er dækket af en overenskomst.

Uden Funktionærloven står de helt nøgne tilbage.

Minister må lave klausul

Derfor mener HK, at Mette Frederiksen må få sine embedsmænd til at rette fejlen.

"Hvis ministeren forhandler mini-fleksjobordningen hjem, må hun få lavet en klausul i reformen, så de mest sårbare - dem, der kan arbejde mindst - får de samme rettigheder som andre. Andet ville være uretfærdigt," lyder det fra HK Danmarks Mette Kindberg.

Stop reformen

HK og fleksjobberne er ikke de eneste, der mener, at reformen er noget makværk.

Indtil nu har har 4.550 skrevet under på, at fleksjob-reformen skal stoppes på skrivunder.net.
faktaboks

Det er kommunen, der godkender en person til fleksjob.

 

For at kunne få fleksjob skal du:

 

  • være under 65 år
  • have varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • ikke kunne arbejde under almindelige vilkår
  • ikke modtage førtidspension
  • have udtømt mulighederne for revalidering

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet