Det er ved dette byggeri, fejlen er begået. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sygehusbyggeri ødelægger jernalderplads: Jeg vil gerne sige undskyld

6. jun 2020, 13:18
Museumsinspektør ærgrer sig over uheldet, mens direktør for projektet undskylder.

Det kom som en stor overraskelse, da man i forbindelse med byggeriet af det nye sygehus i udkanten af Aalborg i 2012 opdagede en særdeles velbevaret boplads fra jernalderen.

Siden har man gjort mange spændende fund på stedet, som har vist sig at rumme levn fra en hel landsby.

LÆS OGSÅ: Sosu-assistent skal betale 10.000 kr. for kvindes død: 'Hun har fået straf nok'

Men chancerne for fremover at gøre store opdagelser på den fjerdedel af pladsen, der endnu ikke er gravet ud, har nu lidt et knæk.

- Det var en boplads, der havde Ferrari-status. Det vi er nede i nu, er en Fiat Punto, som vi så ligger og graver lidt i, konstaterer museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum Niels Haue til DR Nordjylland.

Årsagen er en uheldig beslutning på byggepladsen.

Derudover betyder særlige jordforhold med masser af ler og kalk, at arkæologer har fundet flere gamle dyreknogler.

Man har blandt andet fundet skelettet af en gammel kat, som viser sig at være importeret til Danmark langt tidligere, end det man hidtil har troet. Katten anslås at have levet et sted mellem 350-150 år før Kristi fødsel.

De mange interessante fund har givet udgravningen høj status, og der er grund til at tro, at der kunne være flere spændende ting i det afsnit, der siden har fået en hård behandling.

- Det, vi har tilbage, er de nederste dele af stolpehullerne. Vi kan stadig finde nogle husrester, men de er slet ikke så velbevarede, som det der lå for et år siden, siger Niels Haue.

Her skulle man finde plads til en udvidelse af det område, håndværkerne benytter, når de holder pause. Men i den forbindelse kom byggeholdet til at dække en tredjedel af den endnu uudforskede del af bopladsen med sand.

Man tager fejl

Det betyder, at interessante fund kan være gået tabt.

- Vi er gået glip af noget, det er vi, slår museumsinspektør Niels Haue fast.

Bopladsen er interessant af flere grunde.

På pladsen har der ligget en samling af seks til otte små gårde, som vores forfædre har revet ned og bygget op i en periode på mellem 500-600 år.

Det betyder, at pladsen er meget velbevaret og ikke har været udsat for pløjning, som det er tilfældet mange andre steder.

Dermed er stenlægning, husgulve og ildsteder i flere tilfælde velbevarede, ligesom man har fundet hele og intakte lerkar, som har været benyttet af folk på pladsen.

Derudover betyder særlige jordforhold med masser af ler og kalk, at arkæologer har fundet flere gamle dyreknogler.

Man har blandt andet fundet skelettet af en gammel kat, som viser sig at være importeret til Danmark langt tidligere, end det man hidtil har troet. Katten anslås at have levet et sted mellem 350-150 år før Kristi fødsel.

De mange interessante fund har givet udgravningen høj status, og der er grund til at tro, at der kunne være flere spændende ting i det afsnit, der siden har fået en hård behandling.

- Det, vi har tilbage, er de nederste dele af stolpehullerne. Vi kan stadig finde nogle husrester, men de er slet ikke så velbevarede, som det der lå for et år siden, siger Niels Haue.

Hos de ansvarlige for sygehusbyggeriet ligger man sig fladt ned.

Der er ganske enkelt sket et uheld, fortæller projektdirektør for det nye universitetshospital Niels Uhrenfeldt.

- Man tager fejl af, hvor grænsen går mellem det, der er arkæologisk undersøgt, og det der ikke er undersøgt endnu, og dermed kommer man 25 meter ind på det område, der ikke er undersøgt.

- Det vil jeg gerne sige undskyld til museet for. Det har absolut ikke været vores hensigt, siger han.

Sandet er nu blevet fjernet igen, så arkæologerne kan undersøge, hvad der er tilbage på pladsen.

LÆS OGSÅ: Peter Hummelgaard: "Jeg er ked af det på fagbevægelsens vegne"

Selvom en bid af pladsen nu kan være tabt, håber Niels Haue stadig, at man er i stand til at danne sig et fuldt overblik over livet i området.

- Med de undersøgelser vi lavede i 2014 og 2018, kan vi forhåbentligt få genskabt et billede af, hvordan landsbyen egentlig har set ud, siger han.