20200110-171918-A-1920x1281we
Sygeplejersker oplever patienter, der er upassende (arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Patienter er sexistiske overfor sygeplejersker: Man bør skrive det i journalen

2. nov 2020, 16:15
Sygeplejersker fortalte i sidste uge, at de oplever upassende adfærd fra patienter. Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard, mener, at ledelsen skal sætte grænser overfor patienterne, og at det burde skrives i patientens journal, hvis han eller hun udviser upassende adfærd.

Frisøren, købmanden og revisoren kan nægte at yde en service, hvis kunden udviser upassende adfærd.

Det kan sygeplejersken ikke. Det står i sundhedsplejeloven, at alle har ret til behandling.

Den problematik rejste tre sygeplejerske i en kommentar i Berlingske i sidste uge, der fik overskriften ’Sexisme er et arbejdsvilkår for sygeplejersker’.

LÆS OGSÅ: Mandlige læger krænket: Sygeplejersker ville have gynækologisk undersøgelse

 - En bemærkning som: ’Jeg har lyst til at tabe noget på gulvet med vilje, for at du kan bøje dig ned for at samle det op for mig,’ er blot en af de upassende kommentarer, sygeplejersker kan få fra en behandlingskrævende patient. Ved anlæggelse af blære-kateter kan en anden bemærkning være: ’Ja, du må undskylde, men det er ikke så tit, at der er en flot ung kvinde, som står med min tissemand i hånden.’ Et andet oplevet scenario er, at sygeplejersken skal tømme en patients kateterpose, hvor patienten tilføjer, at sygeplejersken i samme omgang også gerne må tømme ’ noget andet’ på ham, som han i den grad trænger til.

Kvinderne tilføjede, at sådanne kommentarer genererer en følelse af akavethed og ydmygelse blandt sygeplejersker, der bare passer deres arbejde.

Jeg så gerne, at man skrev ind i journalen, hvis patienten viste upassende adfærd.
Anni Pilgaard, Næstformand Dansk Sygeplejeråd

De tre sygeplejersker, Emilie Plesner Osbahr, Sofie Mathilde Wissum Rask og Luna Tiljevang Andersen, er ikke alene med deres oplevelser. En undersøgelse som Dansk Sygeplejeråd har lavet i 2019, viser, at hver fjerde sygeplejerske har kendskab til, at en kollega har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen inden for det seneste år (fra undersøgelsestidspunktet red.), mens 15 procent selv har oplevet det.

Af dem, der selv har oplevet det, svarer 90 procent, at det er en borger, patient eller klient, der har udsat dem for det.

Dansk Sygeplejeråds næstformand, Anni Pilgaard, bekræfter, at det er et stort problem på sygeplejerskernes arbejdspladser.

- Vi hører om det i stor stil fra vores medlemmer. Vi prøver at arbejde med det lokalt. VI har sat det på dagsordenen i vores tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljørepræsentant-uddannelse. Og så har vores lederforening sat det på dagsordenen ved at sende et notat ud til alle ledere i sundhedsvæsnet. Det er nemlig så vigtigt, at vi får fokus på det hele vejen rundt. Vi har desuden udarbejdet materiale til, hvordan man som sygeplejerske går i dialog med sit team om, hvor ens grænser går. 

To slags patienter

Anni Pilgaard fortæller, at problematikken med upassende adfærd er kompleks. Der er borgere og patienter, der er ’kognitivt udfordret’, som hun kalder det.

 - Der er forskel på, om det er en 85-årig dement patient, eller om det er en kognitivt velbevaret 35-årig, der viser upassende adfærd. Ved den 85-årige, hvor man ved, det kan ske, kan man planlægge sig ud af det ved eksempelvis at gå to ind til patienten, eller undlade at lade den helt unge, nyuddannede sygeplejerske gå derind. Der er mange faglige muligheder, siger hun.

Ved de ikke-kognitivt udfordrede patienter, hvor de krænkende og upassende handlinger og udtalelser i højere grad kommer ud af det blå, er tilgangen lidt anderledes.

- Ved den anden type krænkelser, der må vi arbejde kollektivt med det, for det har noget med en kultur at gøre, som Sofie Linde fik sat på dagsordenen på en måde, som vi andre slet ikke magtede.

Der er mange afdelinger, der har gode principper og retningslinjer, men det er måske på tide at tage dem ned fra hylderne, så også de unge og nyuddannede ved, at vi er fælles om at sige nej
Anni Pilgaard, næsformand Dansk Sygeplejeråd

- Vores undersøgelse viser, at 60 procent går til deres kollega, og kun ni procent går til deres leder, hvis de oplever upassende adfærd. Det er rigtig godt med et godt kollegaskab, men vi mener, det er en ledelsesopgave at sige til patienterne, hvor grænsen går. Vi opfordrer til, at man går til sin ledelse, hvis man oplever noget grænseoverskridende.

Men Anne Pilgaard mener, der er flere tiltag, som kan tages: 

LÆS OGSÅ: Fagligt aktive i opråb: Sexisme findes også i fagbevægelsen

- Jeg så gerne, at man skrev ind i journalen, hvis patienten viste upassende adfærd. Og så skal man i et team være bedre til at sætte ord på, hvor ens grænser går, for de kan være meget forskellige, og det skal accepteres. Der er mange afdelinger, der har gode principper og retningslinjer, men det er måske på tide at tage dem ned fra hylderne, så også de unge og nyuddannede ved, at vi er fælles om at sige nej.

Sygeplejerskerne er ikke alene om at opleve krænkende adfærd. Mandlige læger fortæller mandag til DR, hvordan de også har oplevet upassende adfærd fra kolleger.