Unge sover ikke nok

14. nov 2008
I modsætning til hvad mange forældre går og tror, så sover danske børn og unge ikke nok.

Hver tredje pige og hver femte dreng på 15 år har søvnproblemer, ofte fordi de bruger tv, pc og mobiltelefon som en forfejlet sovepille.

En undersøgelse blandt 4.500 9. klasse-elever konkluderer, at 19 pct. af drengene og 30 pct. af pigerne har søvnproblemer. Det skriver Jyllands-Posten.

Konsekvensen af den dårlige eller for korte søvn er, at de er trætte, når de er i skolen, og kan få indlæringsvanskeligheder.

Ifølge læge Allan Hvolby fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Psykiatricenter Vest i Esbjerg, sover de fleste børn mindst en time for lidt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det skyldes nok, at vi forældre lever en travl hverdag. Derfor er det om aftenen, at familien skal være sammen, og hvis man er kommet hjem kl. 17.30, nænner man ikke at lægge sit barn i seng klokken 20," siger han.

-Newspaq

faktaboks