"Som 50+er kan jeg finde ud af at holde et møde uden hele tiden at skulle kigge på min telefon eller min computer. Jeg kan kommunikere uden at kigge på alle de ting, og det er der mange unge, der ikke kan", siger Michael Bech-Nielsen, der er arbejdsløs ingeniør. Foto: Privatfoto

58-årige Michael er LinkedIn-aktivist: 'Unge HR-folk tror, vi er digitale neandertalere'

12. feb, 05:58
Sidste år stiftede Michael Bech-Nielsen LinkedIn-gruppen 'De Grå Tigere' for at skabe en ny og positiv fortælling om arbejdsløse, der har passeret de 50. Han mener, at unge chefer frasorterer velkvalificerede, modne jobkandidater på grund af fordomme om blandt andet manglende digitale færdigheder.

Da Michael Bech-Nielsen blev arbejdsløs i sommeren 2018, var han ikke bekymret.

Godt nok var han 57 år gammel, men CV'et så godt ud, og han kunne både bryste sig af en ingeniøruddannelse og en karriere med mere end 20 års ledelseserfaring fra forskellige brancher. Han begyndte at sende ansøgninger rundt og blev aktiv på LinkedIn, hvor han kommenterede på jobopslag og gjorde reklame for sig selv overfor arbejdsgiverne på det sociale jobnetværk.

Men han blev overrasket.

- Jeg fik afslag på alt, jeg søgte, og jeg fandt ud af, at jeg blev frasorteret hurtigt. Typisk i løbet af 24 til 48 timer, siger han.

I afslagene var teksten altid den samme: 'Vi har modtaget flere end 100 kvalificerede ansørere, og du er ikke blandt de udvalgte, så vi har desværre valgt at gå med en anden'.

Eller: 'Tak for din ansøgning, vi er gået videre med andre ansøgere'.

LÆS OGSÅ: Guide til LinkedIn: Sådan fanger du nye arbejdsgiveres opmærksomhed

I den periode begyndte Michael Bech-Nielsen at læse med på andre arbejdsløses kommentarer og opslag på LinkedIn. Her fik han øje på et mønster.

- Jeg lagde mærke til, at mange mennesker i min egen aldersgruppe på LinkedIn beskrev, hvordan de ligesom mig selv oplevede at blive frasorteret hurtigt af virksomheder, når de søgte job.

Oplevelsen gjorde så stort et indtryk på Michael Bech-Nielsen, at han oprettede gruppen De Grå Tigere på LinkedIn. Det er 'et forum for +50 og voksne, der vil debattere og dele erfaringer om det, at være +50 og skulle finde nyt og fastholde et arbejde', står der i beskrivelsen af gruppen. 

Ikke en brokkeklub

Men det måtte ikke være nogen brokkeklub, besluttede han sig for. 

- Jeg tænkte, at det ikke kunne være rigtigt, at det hele altid skal være så sort og negativt. Jeg ville skabe en gruppe, hvor man i fællesskab kunne skrive gode historier i stedet for alle de der 'det er så synd for mig med ti afslag'-historier, siger Michael Bech-Nielsen.

Gruppen har til dels et terapeutisk formål, fortæller han.

- Den skal hjælpe folk med at vende deres tankegang kollektivt og få dem til at tænke mere positivt og givende i stedet for, at man ender med at sidde og pege fingre ad sig selv, siger Michael Bech-Nielsen.

Og det har faktisk virket, mener han.

- Folk skriver mere åbent og mere positivt i vores gruppe. Hvis man har haft en positiv oplevelse, selvom den ikke førte til et job – for eksempel et konstruktivt afslag – deler man det, så andre også kan bruge det til noget, fortæller Michael Bech-Nielsen.

I skrivende stund tæller 'De Grå Tigere' cirka 300 medlemmer, hvoraf debatgruppen har 200 medlemmer. Gruppen tæller alt fra arbejdsløse direktører til buschauffører og tømrere.

LÆS OGSÅ: LinkedIn er elitens fest: 'Ufaglærte skal ind i kampen'

Den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen er det mest kendte medlem.

- Jeg skrev til hende og inviterede hende, efter at hun selv gik ud i medierne og påpegede det her problem, og der gik ikke lang tid, før hun meldte sig ind, siger han.

Men 'De Grå Tigere' har også et egentligt politisk formål.

- Tanken er at få samlet en gruppe, der sammen siger, at dét og dét og dét ikke er særligt fedt, og hvis vi skriver om det samlet, er der pludselig rigtig mange andre, der ser det og liker det. Det er med til at ændre holdningen til 50+ere – både arbejdsgiverne og politikernes holdninger, siger Michael Bech-Nielsen.

Gruppen har blandt andet lagt opslag op på LinkedIn, hvor medlemmerne konfronterer HR-chefer og andre, der er ansvarlige for ansættelser, med deres oplevelser af at blive sorteret fra på grund af alder.

- Der får vi så at vide, at det ikke er sandheden, men kun noget der findes i vores egne hoveder, siger han.

Kommer ikke bag på ham

At den nu 58-årige arbejdsløse ingeniør skulle gå hen og blive aktivist, kommer egentlig ikke bag på ham selv. For som leder har Michael Bech-Nielsen selv tidligere gået mod normen og banet vejen for en mere mangfoldig arbejdsplads.

- I 2001 overtog jeg ledelsen af en arbejdsplads i Københavns Lufthavn, hvor der dengang kun var ansat unge mænd, men jeg begyndte at ansætte alle mulige, både kvinder og mænd, og forskellige aldersgrupper og nationaliteter. Det bankede vores sygefravær ned på under én procent, og da jeg sluttede på arbejdspladsen, var ancienniteten blandt de ansatte på mere end ti år, siger han.

Michael Bech-Nielsen ser selv en lige linje fra sit eget arbejde som leder på en arbejdsplads og til stiftelsen af 'De Grå Tigere' og hans 50+ aktivisme.

- Jeg blev irriteret over, hvordan man nedgør visse mennesker på arbejdsmarkedet, bare fordi de har en dåbsattest fra før 1970, og fordi de ikke er trendy blandt dem, der skal ansætte dem, siger han.

Yngre HR-assistenter, der typisk sidder med ansvaret for at ansætte nye medarbejdere, opfatter os ældre som digitale neandertalere, der ikke kan følge med
Michael Bech-Nielsen, arbejdsløs ingeniør, 58 år

Fællesnævneren for gruppens medlemmer er, at de ønsker svar, mener Michael Bech-Nielsen.

- Hvorfor bliver vi valgt fra? Hvad skal vi gøre for at gøre os jobsexede? Skal vi lære at hoppe på ét ben, skal vi være digitale nørder, eller hvad skal vi gøre? Vi kan ikke selv sige, hvad det er der er galt. Om de ikke kan lide os, om de er bange for os? Eller hvad det er, der gør, at de ikke vil ansætte én på deres mor og fars alder, siger han.

Samfundet dyrker ungdommen

Hans egen forklaring er, at det danske arbejdsmarked i dag lider af en slags ungdomsfetich.

- Min kritik går på, at virksomheder i dag tror, at de kun kan udvikle sig, hvis de har de yngste kandidater ansat med fine diplomer på specifikke kompetencer. Altså, fordi man antager, at de unge ved alt om det digitale, og hvis man ikke kan det, kan man ingenting. Yngre HR-assistenter, der typisk sidder med ansvaret for at ansætte nye medarbejdere, opfatter os ældre som digitale neandertalere, der ikke kan følge med, siger han.

Men har arbejdsgiverne ikke en valid pointe i den antagelse?

- Nej, det mener jeg ikke. Den tese er alt for snæversynet. Som 50+ kan jeg finde ud af at holde et møde uden hele tiden at skulle kigge på min telefon eller min computer. Jeg kan kommunikere uden at kigge på alle de ting, og det er der mange unge, der ikke kan.

Hvorfor er det vigtigt at kunne det? Vi lever jo i en digital tidsalder, hvor al kommunikation på og udenfor arbejdsmarkedet bliver mere og mere digitaliseret?

- Det er vigtigt at kunne kommunikere mundtligt, så andre kan forstå dig, uden at du behøver forklare dig ved at sende fire billeder eller sms’er. Når unge sms'er, skriver de jo ti linjer med to ord i hver besked: 'ja', 'nej', 'jo', 'nej', mens vi ældre jo skriver sammenhængende sætninger.

Hvorfor er det en fordel?

- Vi er vant til at formulere os og komme med klar kommunikation, hvilket i sidste ende gør os mere effektive, fordi vi bruger mindre tid på at kommunikere, som vi i stedet kan bruge på at være aktive, udvikle og være produktive. Vi er mere målrettet produktive, fordi vi kommunikerer klart og verbalt og har en erfaring at læne os op ad, siger Michael Bech-Nielsen.

Mundtlige beskeder sparer tid

Hvor ser du eksempler på det? At digital kommunikation spænder ben for de ansattes produktivitet?

- På min sidste arbejdsplads i Københavns Lufthavn var der mange unge mennesker ansat, og hvis jeg skulle give dem en besked af sikkerhedsmæssig karakter, og jeg ville være sikker på, at de havde hørt og forstået den, var jeg nødt til at dele det i vores Facebook-gruppe. Jeg kunne ikke nøjes med at fortælle det til dem, når vi var samlet, for så ville de ikke kunne huske det, fordi de havde deres næser begravet i telefonen og var i gang med at opdatere Snapchat, eller hvad de lavede. 

Hvordan kan du vide, at de ikke lyttede efter? Måske var det bare din egen fordom om unge kolleger?

- Jeg kan give dig et andet eksempel. Når vores personaleansvarlige skulle bruge ekstra personale, fandt hun ud af, at hun ikke kunne annoncere det, når de unge ansatte gik og gjorde rent i flyene, for så meldte ingen sig. Men hun fandt ud af, at hvis hun skrev det i Facebook-gruppen på vej tilbage fra flyet, når vi var færdige med arbejdet, havde tre unge meldt sig, inden vi nåede at komme tilbage til vores kontor. 

LÆS OGSÅ: 'Man er jo ikke mindre værd, bare fordi man er fyldt 50'

Men det lyder da smart, at hun kunne rekruttere så hurtigt på Facebook?

- Hun brugte relativt mere tid på det, fordi hun skulle stoppe sit eget arbejde for at skrive noget på Facebook, som hun kunne have nøjedes med at bruge tre sekunder på at sige ansigt til ansigt til kollegerne. I stedet for tre sekunders arbejde kostede det måske 60 sekunder for alle involverede. 

Hvad er det ellers, arbejdsgiverne går glip af, når de ikke ansætter en som dig? 

- Vi har rigtig meget erfaring, og vi har prøvet nogle ting, som vi har lært af, og som vi kan formidle videre til de yngre kolleger, så de ikke også behøver at begå og opleve samme fejl.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her