Det at kunne gå glad på job hver dag betyder mere for mig end at have 1.000 kroner mere på lommen om måneden, forklarer pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Holmgaard Petersen. Foto: Privat

Ung pædagog: Jeg vil hellere gå glad på arbejde end have 1.000 kroner mere på lommen

7. jan, 06:02
De unge vægter et godt arbejdsmiljø langt højere end de ældre aldersgrupper, når de skal søge nyt job, viser ny måling. Den 29-årige pædagog og arbejdsmiljørepræsentant Helle Holmgaard Petersen er en af dem, der prioriterer medarbejdertrivsel højere end mere i lønningsposen.

Den 29-årige pædagog Helle Holmgaard Petersen er glad for sit job i idrætsinstitutionen Kolbøtten i Hasselager uden for Aarhus.

Som en landets yngste arbejdsmiljørepræsentanter vægter hun arbejdsmiljøet og sin og sine kollegers trivsel højt.

LÆS OGSÅ: Måling: Unge prioriterer et godt arbejdsmiljø - ældre foretrækker mere i lønposen

Dermed er Helle Holmgaard Petersen personificeringen af en tendens, hvor unge prioriterer et godt arbejdsmiljø højere end andre arbejdsforhold. Og også langt højere end deres ældre kolleger, som i undersøgelsen hellere vil have bedre løn- og pensionsforhold end et godt arbejdsmiljø, når de søger et nyt job.

- Løn har også en betydning, men et godt arbejdsmiljø betyder mere for mig. Det at kunne gå glad på job hver dag, betyder mere for mig end at have 1.000 kroner mere på lommen om måneden, forklarer Helle Holmgaard Petersen til A4 Medier.

Unge prioriterer arbejdsmiljøet

I en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for A4 Medier, svarer næsten 4 ud af 10 (38 pct.) i aldersgruppen 18-29 år, at de prioriterer arbejdsmiljøet højst hos en kommende arbejdsgiver.

Løn har også en betydning, men et godt arbejdsmiljø betyder mere for mig. Det at kunne gå glad på job hver dag, betyder mere for mig end at have 1.000 kroner mere på lommen om måneden
Helle Holmgaard Petersen, pædagog

I de øvrige aldersgrupper er det under 20 procent, der svarer, at arbejdsmiljøet er vigtigst for dem, når de skal ud og søge job.

- Når man er glad for at gå på arbejde, har man det også godt uden for arbejdet. Jeg tror, at det er vigtigt for mange unge at trives og have det godt på deres arbejde og med deres kolleger. Jeg vægter selv det sociale højt, siger Helle Holmgaard Petersen og fortsætter:

- Som ung forholder man sig ikke så meget til pension, fordi man er ny på arbejdsmarkedet. Her er pension noget, der ligger langt ude i fremtiden, og derfor kan virke uoverskueligt for mange.

Fravælger AMR-rolle af frygt for at fejle

Mens trivslen på jobbet ifølge Wilke-undersøgelsen er topprioritet for de yngre arbejdstagere i Danmark, når de skal ud og søge nyt job, er det til gengæld yderst sjældent, at de unge selv vælger at blive arbejdsmiljørepræsentant (AMR). Kun to procent af landets arbejdsmiljørepræsentanter er som Helle Holmgaard Petersen mellem 20 og 29 år. Det viser en LO-undersøgelse fra 2018.

Ifølge den unge pædagog er der en forklaring på paradokset.

- Mange ved nok ikke helt, hvad det indebærer at være arbejdsmiljørepræsentant. Derfor er de måske heller ikke meget for at påtage sig rollen. Nogle unge tænker måske også, at det at melde sig som arbejdsmiljørepræsentant betyder ekstra arbejde. Der er i forvejen rigeligt at se til i det almindelige pædagogarbejde. Endelig tror jeg også, at en del unge er bange for, at de ikke er gode nok som AMR og dermed bliver bange for at fejle, forklarer hun.

Pædagogers trivsel påvirker børnene

Selvom Helle Holmgaard Petersen kun er 29 år, har hun allerede været AMR i fem år. I begyndelsen vidste hun ikke meget om arbejdsmiljø, og hun må da også fortsat spørge sig til råds hos mere erfarne kolleger, når hun er i tvivl om noget.

Helle Holmgaard Petersen er som AMR en central person, som kollegerne kan komme til, når der er bøvl med ergonomien, eller når stress fylder for meget i hverdagen.

Nogle unge tænker måske også, at det at melde sig som arbejdsmiljørepræsentant betyder ekstra arbejde. Der er i forvejen rigeligt at se til i det almindelige pædagogarbejde
Helle Holmgaard Petersen, pædagog 

Som AMR sidder den 29-årige pædagog med i kommunens MED-udvalg, hvor store arbejdsmiljøbeslutninger bliver truffet for kommunens daginstitutioner. Her kan hun bringe ønsker fra kollegerne med ind til mødebordet.

Ifølge Helle Holmgaard Petersen handler debatten om minimumsnormeringer, som har fyldt meget i 2019, også om arbejdsmiljø.

- Når vi trives som pædagoger, har det en afsmittende effekt på børnene, og så har vi mulighed for at gøre en forskel for dem, forklarer hun.

Kæmper for mere forberedelsestid

For at undgå, at børnepasningen i daginstitutionerne blot bliver til opbevaring og brandslukning, mener Helle Holmgaard Petersen, at det er vigtigt, at pædagogerne har tid til at forberede det pædagogiske arbejde.

Der skal dokumenteres, lægges planer for børnenes sprogudvikling og afholdes forældresamtaler. Det er alt sammen noget, der tager tid fra det nære arbejde med børnene, fortæller hun.

- Jeg fik indført en midlertidig periode med fast forberedelsestid i den institution, hvor jeg arbejder. Der var en anden ro, da vi havde forberedelsestiden. Lige nu har vi alle bolde i luften, og det er ikke altid, at vi ved, hvor mange af dem vi griber. Nu skiftes vi til at gå væk fra børnene for at få tid til at forberede os. Jeg arbejder på at få indført en fast forberedelsestid igen, siger Helle Holmgaard Petersen.