Ung mand er kvæstet i soloulykke nær Ribe

11. jan, 23:44
To mænd på 26 og 29 år er lørdag aften forulykket øst for Ribe. Den ene er bragt på hospitalet med kvæstelser.

En ung mand er lørdag aften kvæstet i en soloulykke nær Ribe og bragt til Odense Universitetshospital.

Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.

Der var to mænd på henholdsvis 26 og 29 år i bilen, da ulykken skete på Haderslevvej øst for Ribe omkring klokken 22.00 fredag.

I første omgang blev en person meldt fastklemt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ved 23-tiden bliver der fortsat arbejdet på stedet, oplyser politiet.

Desuden er en bilinspektør, som skal forsøge at fastslå årsagen til ulykken, tilkaldt.

/ritzau/