Ung kvinde slog tidligere minister

22. sep 2008
Den unge Sofie Carsten Nielsen slog det radikale europaparlamentsmedlem Johannes Lebech, da partiet i dag skulle vælge kandidater.

Johannes Lebech var på forhånd favorit, da han overtog partiets plads i Europaparlamentsvalget i november 2007, efter Anders Samuelsen havde forladt partiet. Samtidig har han en fortid som kirkeminister i Nyrup-regeringen. Det skriver Berlingske Tidende.

Erfaringen var imidlertid ikke nok til at slå Sofie Carsten Nielsen, der fik 223 stemmer ved De Radikales landsmøde. Johannes Lebech måtte nøjes med 174.

Sofie Carsten Nielsen er uddannet cand.scient.pol. og er ansat som souschef i Velfærdsministeriet.

Der er valg til europaparlamentet i sommeren 2009.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her