h__ndsprit_automat
Unge tager det ikke alvorligt, når myndighederne siger, at de ikke må tage ud og feste, og det kan være en forklaring på, at yngre i mindre grad end ældre følger myndighedernes retningslinjer, der skal forebygge corona-spredning, vurderer adfærdsforsker. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ny undersøgelse: Unge og mænd er dårlige til at spritte af og holde afstand

11. aug 2020, 10:11
Kvinder og seniorer er bedst til at spritte hænder og holde afstand på jobbet, tyder ny undersøgelse på, mens unge og mænd i mindre grad retter ind og følger myndighedernes anbefalinger, der skal forebygge corona-spredning. Det kan der være flere forklaringer på, vurderer adfærdsforsker.

Husker du at spritte hænder, når du har trykket på elevatorknappen, eller når du træder ind på kontoret?

Og hvad med anbefalingen om at holde afstand til kollegerne ved kaffeautomaten og frokostbuffeten?

Eller den om at nyse i ærmet når du sidder til møde eller er tæt på andre mennesker i toget? 

Hvis du er kvinde eller er over 60 år, kan du med størst sandsynlighed svare "ja" til de spørgsmål.

Det peger en ny undersøgelse på, som Wilke har foretaget for A4 Arbejdsliv blandt et repræsentativt udsnit af danskerne over 18 år.

LÆS OGSÅ: Sexismen lever på arbejdspladsen: 'Man er et dyr på en dyrskueplads'

I undersøgelsen svarer cirka hver sjette adspurgte dansker - eller 16,6 procent - "nej" eller "ved ikke" til spørgsmålet "overholder du og dine kolleger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der skal forebygge spredning af covid-19 i Danmark?".

At så mange danskere - flere end otte ud af ti - svarer ja på spørgsmålet, kan man godt udlægge positivt, mener Knud Juel, der er professor emeritus og forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed. 

- Man kan argumentere for, at der er rigtig mange, der svarer, at de overholder anbefalingerne. Man skal jo være skarp, hvis man skal have styr på alle myndighedernes anbefalinger, som ændrer sig løbende. Hvis jeg blev spurgt, ville jeg ikke turde svare ja, siger han. 

Generelt er det dog svært at konkludere noget på en enkelt undersøgelse, påpeger Knud Juel.

- Vi har ikke meget at sammenligne spørgsmålet med, fordi coronakrisen er en unik situation, hvor vi ikke kan sammenligne med tidligere undersøgelser, siger han. 

Alder og køn spiller ind

Undersøgelsen peger også på, at især alder og køn spiller en rolle i, om man retter ind og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger eller ej.

Mens næsten tre ud af fire danskere mellem 18 og 39 år svarer ja til, at de og kollegerne følger anbefalingerne, lyder samme svar fra flere end ni ud af ti af danskerne mellem 60 og 69 år.

Hvorfor det forholder sig sådan, findes der ifølge Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på Roskilde Universitet, flere "gængse" forklaringer på. 

- Unge har en livsstil, som strider imod anbefalingerne, der jo er lavet af og til voksne mennesker. Jeg tror, unge mennesker har enormt svært ved at overholde retningslinjerne, siger han. 

Tager ikke ansvar

Det kan igen skyldes, at de unge og de ældre generationer har en forskellig opfattelse af ansvar, vurderer Pelle Guldborg Hansen.

- Unge mennesker lever lidt i et socialt vakuum uden det samme pres fra sociale normer, som voksne ligger under for. Det betyder, at unge ikke for alvor forventer at blive sanktioneret, hvis de ikke følger reglerne. Samtidig forventer vi voksne heller ikke, at de unge følger reglerne, og så bliver vi lidt laissez-faire, siger han.

Konsekvensen af den eftergivende tilgang til unge er, at de oplever, at de ikke behøver at tage det ansvar, som voksne tager, mener RUC-forskeren.

- Når Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, unge ikke må tage ud og feste, tager de unge det ikke alvorligt. De mener, det er uretfærdigt, når de så får bøder for at ligge for tæt på hinanden på Islands Brygge og ikke har råd til at betale bøderne, siger han. 

Pelle Guldborg Hansen understreger, at der kan være mange forklaringer på, at de unge svarer, som de gør.

Han nævner også et kendt adfærdspsykologisk fænomen, der kan 'forurene' corona-undersøgelserne og deres troværdighed: At der kan "gå politik" i svarene.

'Nej' er et protestsignal

 - Vi ved jo ikke, om nogle af de unge blot svarer nej for at sende et protestsignal til politikerne over at skulle følge myndighedernes anbefalinger og retningslinjer, eller om de reelt ikke følger dem, siger han.

Et forskelligt medieforbrug mellem generationerne kan også være en forklarende faktor, mener han.

- Unge mennesker ser typisk ikke DR og TV 2 og bliver derfor heller ikke eksponeret i samme grad for informationer om coronasmitte og myndighedernes anbefalinger, som midaldrende og ældre danskere gør, siger Pelle Guldborg Hansen.  

Mere risikovillige

Spørger man Knud Juel, stemmer forskellene på mændenes og kvindernes svar i undersøgelsen dog meget godt overens med tidligere undersøgelser af danskernes sundheds- og risikoadfærd.

- Unge er generelt mere risikovillige end ældre. De føler sig måske mere udødelige og tager derfor flere risici end ældre. Så forskellene er helt efter bogen, siger han.

Det samme gør sig ifølge Knud Juel gældende for mænd, der generelt er mere risikovillige end kvinder og for eksempel oftere kører for stærkt end kvinder.

Men ifølge Pelle Guldborg Hansen kan kønsforskellene i undersøgelsen heller ikke forklares med sikkerhed ud fra dataene.   

Mens 13,4 procent af de adspurgte kvinder ifølge undersøgelsen svarer, at de og deres kolleger ikke følger anbefalingerne eller ikke ved, om de følger anbefalingerne, svarer tæt på en ud af fem mænd - 19,5 procent - der har deltaget i undersøgelsen, ja til samme spørgsmål.

- Forskellen kunne skyldes, at kvinder oftere arbejder i brancher, hvor der er håndsprit tilgængeligt. Altså i pleje- og omsorgssektoren som fx et hospital. Og at der ikke er håndsprit tilgængeligt i samme omfang, der hvor mænd oftest arbejder. For eksempel på byggepladser, siger Pelle Guldborg Hansen.

Ringe kvalitet

RUC-lektoren mener, at de undersøgelser, der er gennemført under coronakrisen for at blive klogere på befolkningens adfærd, generelt har været af for ringe kvalitet. 

- Det betyder, at der er meget gætteri i medierne om, hvorfor vores adfærd er, som den er, under coronakrisen. Vi mangler simpelthen reel data for at kunne sige noget om, hvad der foregår, og det er super frustrerende, siger han.

Her er A4 Arbejdslivs undersøgelse ingen undtagelse, mener han, fordi spørgsmålet i undersøgelsen ikke er præcist nok formuleret.

- Måske svarer én person nej til spørgsmålet, fordi han eller hun kender ti ud ti af anbefalinger og kun overholder de ni, mens en anden person måske svarer ja, fordi han eller hun kun kender til to ud af de ti anbefalinger, men overholder begge to, siger Pelle Guldborg Hansen.