Aalborghus_Gymnasium
Efteruddannelse af ufaglærte ansatte er en sjælden fugl hos landets mindste private virksomheder, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På billedet ses studerende fra Aalborghus Gymnasium og VUC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Undersøgelse: Ufaglærte i små virksomheder kommer sjældent på efteruddannelse

23. okt 2020, 06:00
Ufaglærte ansatte i små private virksomheder kommer sjældent tilbage på skolebænken, viser ny analyse. Det tyder på, at mange arbejdsgivere løber fra deres ansvar, vurderer forsker. SMV Danmark afviser kritikken.

Det går den forkerte vej med at få efteruddannet ufaglærte danskere.

Og hvis du er ansat i en af landets små private virksomheder, er dine chancer for at komme på voksen- og efteruddannelse ekstra ringe.

Det viser en ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har undersøgt omfanget af efteruddannelse blandt ufaglærte hos omkring 29.000 virksomheder med cirka 1 million fuldtidsansatte.

Mens kun 2 ud af 10 virksomheder med under 10 ansatte sendte ufaglærte ansatte på offentlig efteruddannelse i 2017, sendte hele 9 ud 10 virksomheder med mindst 50 ansatte ufaglærte kolleger på efteruddannelse samme år, viser analysen.

LÆS OGSÅ: Direktør advarer: Ansatte er for dårligt uddannede til at arbejde med robotter

Analysen viser også et generelt fald i andelen af private danske virksomheder, der sendte ufaglærte ansatte på offentlig efteruddannelse i perioden fra 2008 til 2017, og det er dårligt nyt, mener Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker hos AE. 

- Det går i den gale retning med efteruddannelse af ufaglærte, peger tallene på, selvom alle taler om, hvor vigtig efteruddannelse og livslang læring er, siger hun.

På nær i transportbranchen er der således sket et fald i alle de undersøgte brancher - industri, bygge og anlæg, handel, hotel og restauration  og 'anden service' - i andelen af virksomheder, der efteruddanner ufaglærte, i perioden.

- Udviklingen er et problem ikke mindst i en krisetid som nu, hvor især ufaglærte rammes og står på en brændende platform, siger Mie Dalskov Pihl. 

Mange virksomheder ser ikke efteruddannelse af de ansatte som et vigtigt aktiv for virksomhedens udvikling. Man tænker først og fremmest på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft

Morten Lassen, der er lektor emeritus og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet

At især små virksomheder halter bagefter, når det kommer til at efteruddanne deres ufaglærte medarbejdere, kommer ikke bag på Morten Lassen, der er lektor emeritus og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

 - Det er en gylden regel, at en aktiv uddannelsespolitik på en arbejdsplads kræver en vis størrelse virksomhed, hvor man har folk ansat, der beskæftiger sig med efteruddannelse. Når der ikke er det i små virksomheder, tages der ikke hånd om det, siger han.

Kan ikke betale sig

Den uheldige udvikling er umiddelbart svært at ændre på, vurderer Morten Lassen, og det er der især to forklaringer på, mener han. 

Den ene handler om udbuddet af efteruddannelser.

Ifølge Morten Lassen er der gået forretningstænkning i efteruddannelsessystemet, fordi erhvervsskolerne, der i dag udbyder langt de fleste AMU-kurser til ufaglærte og faglærte, er tvunget til at lave en økonomisk kalkule af, hvorvidt det kan betale sig at udbyde et specifikt efteruddannelseskursus.

Det skyldes den såkaldte taxameterordning, som betyder, at skolerne kun kan få betalt deres udgifter til undervisningen, hvis der er nok deltagere på kurserne.

- Hvis skolerne ikke har nok deltagere på et efteruddannelseskursus, bliver de straffet økonomisk, og så dropper de kurserne, hvis det ikke ser ud til at kunne betale sig. Det er for mig at se en vigtig brik i at forstå, hvorfor aktiviteten på området går ned, siger Morten Lassen.

Prioriterer ikke efteruddannelse

Den anden forklaring er ifølge professoren, at mange virksomheder ganske enkelt ikke prioriterer efteruddannelse af deres ufaglærte ansatte.

- Mange virksomheder ser ikke efteruddannelse af de ansatte som et vigtigt aktiv for virksomhedens udvikling. Man tænker først og fremmest på rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, siger Morten Lassen.

Den udlægning er Mie Dalskov Pihl enig i. 

Hun peger på en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2019, hvori 73 procent af de adspurgte virksomheder svarer, at de ikke efteruddanner deres medarbejdere, fordi de ansatte allerede har de rette kvalifikationer.

I samme undersøgelse svarer 65 procent af virksomhederne, at man foretrækker at rekruttere personer med de krævede kvalifikationer frem for at efteruddanne. 

Det er et stort problem, hvis man ikke vil tage ansvaret for efteruddannelse i virksomhederne, og man simpelthen skummer fløden fra andre virksomheder, der tager ansvaret på sig
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos AE

- Det er et stort problem, hvis man ikke vil tage ansvaret for efteruddannelse i virksomhederne, og man simpelthen skummer fløden fra andre virksomheder, der tager ansvaret på sig, siger Mie Dalskov Pihl.

Morten Lassen undrer sig over, at især små virksomheder ikke ser ud til at ville løfte opgaven, når det kommer til efteruddannelse af personalet.

- Det er jo i virksomhedernes egen interesse at efteruddanne og ruste de ansatte til kommende teknologiske udfordringer, ligesom lønmodtagerne har en interesse i at holde sig opdateret og kunne imødekomme behovene på arbejdsmarkedet, siger han.

Hos de små virksomheders talerør, SMVdanmark, mener man dog ikke, at Danmarks Statistiks undersøgelse siger så meget om små virksomheders vilje til at efteruddanne.

- Tallene er ikke opdelt på virksomhedernes størrelse og dækker både over faglærte og ufaglærte ansatte, og vores indtryk er, at vores medlemmer i langt højere grad efteruddanner, end hvad tallene giver udtryk for, frem for at rekruttere, siger cheføkonom Mia Amalie Holstein fra SMVdanmark.

Vækker ikke bekymring

SMVdanmark kan godt genkende billedet, at de små virksomheder i mindre grad benytter sig af offentlig efteruddannelse end de større virksomheder, men det vækker ikke bekymring.

- Vi kan jo se, at 20 procent af de helt små virksomheder med op til én ufaglært har haft den ufaglærte på efteruddannelse i det seneste år, og det er ikke så dårligt, synes jeg, siger Mia Amalie Holstein.

Hun peger på, at der i store virksomheder logisk set er større sandsynlighed for at have haft sendt ansatte på efteruddannelse indenfor det seneste år, end der er i små virksomheder, hvor der er færre ansatte.

Vores indtryk er, at de små virksomheder tager et stort lokalt ansvar. Vi ved fra dem, at de benhårdt prioriterer den type efteruddannelse til deres ansatte, som kan aflæses på bundlinjen. Det gør de, fordi deres økonomi ofte er meget skrøbelig
Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark

Mia Amalie Holstein mener generelt ikke, de små virksomheder løber fra deres ansvar.

- Vores indtryk er, at de små virksomheder tager et stort lokalt ansvar. Vi ved fra dem, at de benhårdt prioriterer den type efteruddannelse til deres ansatte, som kan aflæses på bundlinjen. Det gør de, fordi deres økonomi ofte er meget skrøbelig, siger Mia Amalie Holstein.

Men det kan være svært at få dækket de medarbejdere, der tager på efteruddannelse, når man er en lille virksomhed med ganske få ansatte, forklarer hun.

Hos SMVdanmark mener man derfor, at byrden bør løftes af andre end de helt små virksomheder.

- Måske skal det være de lidt større virksomheder, der løfter opgaven, eller i hvert fald dem, som har økonomisk og personalemæssigt råderum til det, siger Mia Amalie Holstein.

Kræver ændringer

Ligesom Morten Lassen og Mie Dalskov Pihl mener hun, at der er behov for grundlæggende ændringer af efteruddannelsessystemet, hvis udviklingen skal vendes.

Morten Lassen ser for sig, at de små virksomheder for eksempel kunne få en slags 'bistandshjælp' af professionelle uddannelsesudbydere eller uddannelsesinstitutioner.

- Der burde være en service, der løftes som en almindelig opgave af uddannelsessystemet, hvor man tilbyder helt små virksomheder hjælp til at få afklaret behov for efteruddannelse, og hvor man ikke bare sælger kurser til dem, men går ind og understøtter dem, som ikke har professionelle hr-ansatte, siger han.

Fakta om analysen

  • Analysen er lavet ved at kombinere forskellige registeroplysninger om danske lønmodtagere med registeroplysninger vedrørende befolkningens uddannelsesniveau og deltagelse i offentlige VEU-tilbud.

  • Analysen tager udgangspunkt i private virksomheder med mindst fem fuldtidsansatte, som har mindst én ufaglært fuldtidsansat. En ufaglært er defineret som en person, der enten har grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse. 

  • I analysen har AE kigget på offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud, VEU, på grundskoleniveau (for eksempel AVU, FVU), danskundervisning og AMU-kurser.

Kilde: 'Ufaglærte i små virksomheder får mindre efteruddannelse', Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.